Lær at forvandle friktion fra fjende til ven

Friktion i nænsom nødværge

Friktion kan håndteres på den lette eller den svære måde

 

Arbejder du professionelt med pleje af den ene eller anden slags, er friktion sandsynligvis ikke altid din ven.

Friktion gør dit arbejde tungt. Friktion stresser dig, og friktion hæmmer dig.

Men den kan faktisk også være din ven og allierede.

Læs med videre, og lær hvordan du kan tøjle friktionen og bruge dens styrker og svagheder til egen fordel med Nænsom Nødværge®.

 

Hvordan skal vi forstå friktion

Begrebet betyder slet og ret, at to legemer bevæger sig i forhold til hinanden, samtidig med at de presses sammen. Når dette sker, viser friktionen sig som den kraft, der trækker modsat den retning, de to legemer bevæger sig i.

Bevægelsen skaber altså en energi, der aktivt virker modsatrettet på det du ønsker at gøre, hvad enten det er at forflytte en person eller flytte dig selv væk fra fare.

 

Friktionsændring og Nænsom Nødværge®

Hos Durewall arbejder vi lidt anderledes med begrebet friktion, og søger at udnytte fysikkens love til egen fordel. Så det der før var negativt, kan nu bruges positivt.

I relation til det at forsvare sig selv, er der overordnet set 2 scenarier man gerne vil forholde sig til.

Skal man flytte sig, eller stå fast?

Og uanset hvilken man vælger, eller tvinges ud i, kan en konstant opmærksomhed på din friktion være forskellen mellem kontrol og kaos.

Lad os se på et par konkrete teknikker.

At kunne flytte sig, og agere, hurtigt igennem lav friktion

Det kan af og til være nødvendigt, at kunne bevæge sig væk fra en dårlig situation. Og som tidligere beskrevet er friktion med til at skabe en modsatrettet kraft.

Dette betyder, at jo mere overflade desto mere friktion.

Derfor er det en fordel at have kroppens vægt frem på forfoden.

Det giver dig 2 klare fordele i forhold til at være parat.

  1. Du er hurtig til at bevæge dig væk, fordi din krop allerede så småt er i gang med bevægelsen.
  2. Du opnår en større balance, og er derfor sværere at vælte hvis du eksempelvis bliver skubbet til.

 

Mere omkring emnet Balance i Nænsom Nødværge®

 

At kunne stå fast, igennem høj friktion

Nogle gange er det ikke en fordel at bevæge sig væk men at stå fast.

Det kan være en vred og udad reagerende beboer eller en fortvivlet og selv-skadende borger, som er i gang med at slå om sig.

Igen kan friktionen hjælpe dig, hvis den bruges korrekt.

Og da teorien dikterer, at jo mere friktion jo svære er det at flytte en genstand, er målet her at komme tæt på, og skabe den friktion der skal til for at stå fast.

Dette gøres ved at holde personen tæt ind til os, og derved mindske borgerens mobilitet igennem øget friktion.

Ved denne fremgangsmåde mindsker du risikoen for skader, hos både dig selv og hos borgeren.

Dette betyder ikke, at du skal tage hårdt fat eller påføre smerte, men blot fastholde vedkommende.

Mange tilbagemeldinger fra mennesker der har brugt princippet professionelt, vidner om, at metoden i mange tilfælde skaber ro og tryghed, fordi en fast omfavnelse også kan tolkes som omsorg og derfor beroligende.

Høj friktion i et greb

 Herbert og de 4 hjælpere.  En virkelig hændelse

Herbert, en demenssyg borger med en meget stærk fysik, vil ikke have skiftet sin ble.

Han slår ud med armene efter personalet, der ser sig nødsaget til at være fire om opgaven og holde Herberts arme.

Da det lykkes at holde hans arme i ro, tvinger de dem om på ryggen af ham i et hårdt greb.

Dette afstedkommer, at han sparker ud efter personalet, som derfor også forsøger at holde hans ben. Herbert kvitterer ved at nikke skaller.

En ond cirkel er i gang.

Personalet er forskrækkede over Herberts voldsomme aggressivitet, samtidig med at de forstår, at han er skræmt fra vid og sans af en situation, som han ikke forstår grundet sin fremskredne demens.

At holde hans arme og ben fast føles nødvendigt for personalet, men gør det hele værre.

Medarbejderne lærer gennem Nænsom Nødværge at holde Herberts arme på en måde, hvor han stadig kan bruge dem, og derfor ikke brænder inde med en masse adrenalin og bevægelsesenergi.

Metoden er altså friktion, der beskytter personalet uden at opskræmme Herbert.

Tværtimod virker friktionen beroligende på ham.

Personalet lærer samtidig at begrænse kommunikationen så kun den person, der står ved Herberts arm, taler til ham-  i en let, fast og beroligende tone.

Herbert slappede mere og mere af, og det bliver lettere og lettere at skifte hans ble.

Personalet er nu mindre opkørte og bekymrede, når de går ind til et bleskift, og er sammen med Herbert inde i en god cirkel.

 

Nænsom Magtanvendelse

Magtanvendelse bør for så vidt altid undgås. Men som du givet vis er klar over, er det ikke altid muligt når man arbejder med syge mennesker, og måske i virkeligheden bare med mennesker?

Derfor er princippet for friktionsændring udarbejdet specifikt med det formål at gøre en eventuel magtanvendelse så blid som mulig, og dermed opnå en beroligende effekt.

Skulle du have lyst til at vide mere, og selv lære teknikkerne?

Så følg linket nedenunder, og bliv klogere på hvordan du selv kan lære at arbejde sammen med den naturlige friktion.

Ja tak, lad mig vide mere om Nænsom Nødværge.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *