Referencer
Siden starten af 1970´erne har vi afholdt kurser, uddannelser og workshops for både pleje- og omsorgssektoren, socialforvaltningen, folkeskolen og psykiatrien. Vi er bevidste om sektorenes indbyrdes forskellighed og tilrettelægger derfor alle kurser individuelt.
I det følgende kan du læse referencer om vores afholdte kurser og uddannelser, opdelt efter fagområde:
socialpsykiatri
HR-chef på botilbuddet Orion: Vores ro breder sig til beboerne
Teknikkerne i Nænsom Nødværge® er med til at få personalet på botilbudet Orion til at føle sig trygge. Deres ro breder sig til beboerne. Nu vil instruktørerne også undervise beboerne i selv at undgå konflikter.
”Vi ved med os selv, at vi kan håndtere de fleste konflikter og afværge vold uden selv at komme til skade.Det betyder, at vi som personale kan imødegå konflikter og fremstå rolige i tilspidsede situationer. Denne tilgang smitter af på stemningen i hele huset.”
Torben Rank er HR-chef ved det socialpsykiatriske botilbud Orion i Hillerød. Størstedelen af beboerne har dobbeltdiagnose, som består af skizofreni og misbrug. Når beboernes angstniveau stiger, kan det udvikle sig til trusler om vold. Alligevel er det meget sjældent, at konflikter løber løbsk.
”Beboerne mærker, at vi kan tåle at stå i de konflikter, som opstår af deres angst. Fordi vi bevarer roen, kører de ikke selv så let videre op i aggressionsspiralen. De får fornemmelse af, at vi kan passe på dem, og det dæmper deres angst,” forklarer han.
Alle ansatte behersker Nænsom Nødværge®
Alle medarbejdere i Orion får mindst hvert tredje år undervisning i teknikken Nænsom Nødværge®. Torben Rank og tre andre har gennemgået instruktøruddannelsen ved Durewall Instituttet og arrangerer todages kurser for deres kolleger to gange om året.
Hele personalegruppen behersker derfor metoder til at afværge vold, men det vigtige er i virkeligheden den grundlæggende tilgang og relationen til beboerne, som følger med teknikken, mener HR-chefen.
”Vi ved, at beboernes vrede er udtryk for en angstfyldt tilstand. Vi bestræber os på at møde dem præcis, hvor de er, og ikke lægge vores egne forestillinger ind i situationen.”
Nogle udtrykker lidt nervøsitet, når de første gang besøger Orion, fortæller Torben Rank.
”De bliver overraskede, når de mærker, at her faktisk er rart at være. Også selv om det kan være uro omkring nogle af beboerne. Jeg tror, at det blandt andet er et udtryk for personalets ro.”
Plan om at undervise beboere
Torben Rank har arbejdet med Nænsom Nødværge® i mange år og underviser også i teknikkerne på andre arbejdspladser.
”Det er vores plan på Orion at undervise ikke kun medarbejderne, men også beboerne i Nænsom Nødværge®. Vi mener, at det kan øge deres tryghed og selvtillid at tale om og arbejde med, hvordan de undgår konflikter eller kommer godt ud af dem,” siger han han.
Han synes, det er synd, at kun forholdsvis få arbejdspladser benytter sig af Durewall teknikkerne, som efter hans mening bygger på et sundt og respektfuldt menneskesyn.
”Nænsom Nødværge® ville være et fantastisk redskab for stort set hele det psykiatriske område.”
Torben Rank, HR chef Orion
Antallet af episoder med magtanvendelse daler brat. Det samme gør medarbejdernes antal af sygedage. Durewall-metoden virker, fastslår HR-chefen på Gårdene Paderup i Østjylland.
”Nænsom Nødværge forebygger konflikter. Det virker. Metoden er det modsatte af en døgnflue, og vi bruger den hver eneste dag. Teknikkerne er med os som en tryghed, uanset om vi får brug for dem eller ej.”
Djanik Gade Andersen er Funktionsleder for HR ved Gårdene Paderup i Randers, som er et bosted for 18 unge udviklingshæmmede. De fleste har diagnosen ADHD samt en foranstaltningsdom til behandling i bagagen. Det vil sige, at disse borgere er for dårlige til at klare almindeligt fængsel.
Flertallet er dømt for vold eller salg af stoffer. Den lurende risiko for konflikt er en stor udfordring i hverdagen, og derfor er alle medarbejdere og vikarer i dag grundigt uddannet i Durewall-metoden Nænsom Nødværge®. Måske allervigtigst i metoden er den underliggende anderkendende tilgang til borgerne, mener Djanik Gade Andersen. Målet er at undgå ubehagelige episoder, og tallene taler tydeligt om succes.
Magtanvendelse og sygedage styrtdykker
Arbejdspladsen har egne uddannede instruktører og tog hul på Nænsom Nødværge i efteråret 2014. Siden da er antallet af episoder med magtanvendelser dalet, og fra 2019 til 2020 faldt det fra 18 til 3.
“Effekten er tydelig. For os er det dejligt nu at have lange perioder, hvor magtanvendelse bare ikke er relevant.”
Sygefraværet er faldet lige så signifikant fra 40% til 12% og taler altså samme tydelige sprog. Både borgere og medarbejdere trives, når medarbejderne er trænet i at forebygge og nedtrappe konflikter.
”For os er den anerkendende tilgang naturlig, så Nænsom Nødværge passer perfekt til os. Vi går meget op i at vide, hvem der har ansvaret for at tilkalde hjælp, hvis det er nødvendigt, og vi går op i at informere hinanden grundigt, inden vi for eksempel tager en svær samtale med en borger.”
Respekt og afledning frem for skældud
I den svære samtale bruger medarbejderne at placere sig på måder, der ikke trigger angst i hverken borgeren eller dem selv. De aftaler på forhånd, hvem der taler, og ved, hvordan de kommunikerer med respekt og uden toner af straf eller kritik.
Afledning er en vigtig teknik. Som eksempel nævner Djanik Gade Andersen en aften, hvor nogle borgere en aften holdt en lille fest med en del alkohol og efterhånden også tendens til tumult. På et tidspunkt var en ung mand på vej til at angribe en medarbejder, der reagerede med disse ord:
”Skal vi ikke prøve det nye FIFA-spil, du har fået?”
Ved at tilbyde borgeren et anderledes og positivt fokuspunkt, tog medarbejderen luften ud af ballonen. Borgeren gik glad med for at spille PlayStation og glemte sin forurettelse.
”Min kollega vidste, at hun havde sine kolleger i ryggen, og fandt deri roen til at gennemføre afledningsmanøvren. Mange af vores borgere har en historik med omsorgssvigt og skældud og med ikke at føle sig god nok. Derfor er det så meningsfuldt at nedtrappe ved at møde dem med anerkendelse og accept.”
Blidt at markere sine grænser
Flere borgere på Gårdene Paderup har tendens til at gå tæt på andre, når de taler med dem. De kan blandt have brug for at mærke den andens duft, og her er det vigtigt, at personalet mærker og respekterer egne grænser.
”Vi bruger meget at stille os med siden til eller blidt markere med hånden for at skabe mere afstand. Teknikker, der efterhånden ligger på rygmarven. Det kan se sjovt ud udefra, men det virker. Bliver vi nødt til også at markere verbalt, sørger vi for at signalere, at kravet om afstand ikke er en straf eller en afvisning, men en forudsætning for, at en vigtig samtale kan fortsætte.”
Træning skal der til
Mindst en gang årligt bliver teknikkerne og principperne genopfrisket, og nye medarbejdere får kurset inden for de første tre måneder.
”Durewall-metoden virker kun, hvis den implementeres grundigt. Vi følger op hvert år, og træner månedligt på personalemøder. Ikke mindst øver vi de tekniske dele, der handler om, hvordan vi placerer os i rummet eller nænsomt løsner et greb, hvis en borger tager fat i os,” siger Djanik Gade Andersen.
I bogen Nænsom Nødværge af leder af Durewall-instituttet Karina Mammen har personalet principperne beskrevet på en let forståelig måde. I dag anvender medarbejdergruppen på Gårdene Paderup også Nænsom Nødværge®, når de indberetter hændelser i form af magtanvendelser.
”Så gennemgår vi de 10 forebyggende principper og ser på hvilke af dem, der var i spil, hvordan de virkede, samt hvilken læring der efterfølgende er. Det træner vores opmærksomhed på alle de redskaber, vi har til rådighed,” fortæller Djanik Gade Andersen.
Djanik Gade Andersen, Gårdene Paderup
SOCIALPSYKIATRIEN: MÅLET ER AT SE DET ANDET MENNESKE
Ingen magtanvendelse i otte år. Personalet på Fabianhus bruger Nænsom Nødværge hver eneste dag. ”Metoden kræver kun, at du tænker dig om og forstår, at borgeren nok oplever situationen på en anden måde end dig,” siger Kim Christensen, der blandt andet er ansvarlig for sikkerhed.
”Durewall-metoden retter sig mod at forstå, hvad der sker mellem mennesker nu og her. At få et opmærksomt blik for, hvordan vi kan løsne op for en situation, og hvordan kan vi gøre det rarere for alle. Der er ingen fordømmelse. Målet er at se det andet menneske og forstå, at ’jeg er ikke dig’.”
Sådan siger Kim Christensen, der er arbejdsmiljørepræsentant, teknisk serviceleder og ansvarlig for sikkerhed på Fabianhus. Det socialpsykiatrisk bofælleskab huser 18 borgere med diagnoser som angst, skizofreni og mani og ligger ved Esrum Sø og Grib Skov i Nordsjælland.
Normalt er fem eller seks medarbejdere på vagt, selvom alt selvfølgelig er anderledes under corona. Personalet dækker også to bosteder, hvor borgerne bor for sig selv i små rækkehuse.
”I Nænsom Nødværge ligger den respekt for borgeren, som betyder alt. Vi skal altid være bevidste om, at vi befinder os i deres hjem, uden at være inviterede. Det er per definition ikke et ligeværdigt forhold, når den ene part har en arbejdsfunktion,” siger Kim Christensen.
Naturlig og aldrig højpandet
Alle kan lære og få glæde af Durewall-metoden, mener han. Uanset hvilken uddannelse, de har, hvor travle de er, og hvor modbydelig en konflikt, de måske er endt i.
”Metoden er også relevant, når du er dybt presset, fordi en borger måske står og kalder dig de mest forfærdelige ting. Den giver en bred vifte af nuancerede værktøjer, som egentlig kun kræver, at du tænker dig om,” påpeger Kim Christensen, der selv er uddannet Durewall-instruktør.
” Durewall er aldrig højpandet og akademisk, for udgangspunktet er, at det skal give mening i hverdagen. Det hele er logisk og let at gå til. Jeg har længe efterspurgt mere materiale og har nu fået bogen Nænsom Nødværge af Karina Mammen. Det er måske for meget at sige, at det er blevet min bibel, men det er tæt på. Jeg bruger den hver dag.”
Bogen er fuld af lærdom og rammer fuldstændig plet, ikke mindst i sine mange indbyggede eksempler og cases. Derfor arbejder Kim Christensen for, at alle medarbejdere får et eksemplar.
Underskrevet i fredstid
Personalet på Fabianhus bruger også Nænsom Nødværge på møder med borgerne. De samler alle, der vil være med, og taler med dem om konflikthåndtering.
”Vi er ærligt talt en smule stolte af vores succes med den fremgangsmåde. Vi spørger: Når du føler dig presset, hvordan vil du så gerne have, at vi reagerer? Vil du være i fred, eller vil du snakke? Allerhelst når vi frem til en skriftlig aftale, som begge parter underskriver, og det virker.”
For aftalen er jo lavet i fredstid og forebygger krigstid, forklarer Kim Christensen. Den giver borgeren indflydelse på, hvordan personalet går til ham eller hende, og med i købet følger et fælles ansvar, som forpligter begge parter. Mappen med aftaler er en hjælp for vikarer og andre mere løst tilknyttede, som kan læse sig til, hvad hver af de 18 borgere har det bedst med.
”Jeg er helt sikker på, at Nænsom Nødværge og disse aftaler er en stor del af årsagen til, at vi ikke har anvendt magt en eneste gang i otte år. Vi undgår de der samaler, hvor vi taler som forældre til børn. Hver eneste dag må vi sige fra, men vores tilgang er altid anerkendende, og det forhindrer konflikter i at eskalere.”
At forstå hvad der trigger
Når Kim Christensen og hans kolleger er nødt til at korrigere en udadreagerende borgers adfærd, anvender de principperne i Nænsom Nødværge. De spørger måske sig selv: Hvad vil vi opnå?
Hvordan får vi det bedst mulige resultat? Skal samtalen foregå inde på borgerens værelse eller måske udenfor? Er aften et bedre tidspunkt end morgen, og skal vi hellere være to medarbejdere end en?
”Vi er et sted, som dagligt dokumenterer og evaluerer, fordi det hjælper os til at blive bedre. Derfor ved vi en masse om, hvad der virker bedst for den enkelte borger. Hver gang vi har haft en episode, bruger vi fremgangsmåden i Nænsom Nødværge og spørger hinanden om, hvad der skete før, under og efter. Hvad gik godt, hvad kan vi gøre bedre? Og så bruger vi de erfaringer næste gang.”
Det lyder måske omfattende, men det er det ikke, forsikrer Kim Christensen.
”Og mange konflikter har jo intet med os at gøre. Det handler om at forstå, hvad der trigger en beboer, og hvordan vi skaber den største tryghed hos både borgeren og os selv. Her anvender vi også Brøset-skemaet, som tager temperaturen på hver borger og forudsiger graden af risiko for konflikt.”
Resultatet af denne risikovurdering skal allerhelst være nul, og personalet gennemgår scoren for alle borgere ved hvert vagtskifte. Er der sket noget voldsomt, hvordan har adfærden været? Systematikken understøtter også her de gode resultater.
Retten til at gå
”Det er også vigtigt for os at vide, at vi har retten til at gå væk fra en konflikt. Vi holder hinanden op på denne ret, for vi kan altid gå tilbage og rette op på tingene. Sommetider er den bedste løsning at udsætte konfrontationen og blot sige: Jeg kommer tilbage om fem minutter.”
Et job på Fabianhus kan være hårdt arbejde, men er fantastisk, hver gang det lykkes at hjælpe borger og personale uden om en unødvendig konflikt.
”Og så er arbejdet jo ikke bare konflikter. Vi er ved at bygge en minigolfbane og glæder os til foråret. Vi griller, tager på ture og ud at spise med vores borgere, når der ikke lige er corona,” fortæller Kim Christensen.
I forhold til sygefravær ligger bostedet fint, og sygemeldinger handler som regel om fysisk sygdom, oplyser han.
”Men det kan ske, at en medarbejder er bange eller utryg. Da er ledelsen vildt god til at tage fat i det med det samme. Der er meget stor accept af, at vi skal passe på både os selv og borgerne. Min instruktørkollega og jeg er på efteruddannelse en gang årligt hos Karina Mammen og hendes team. De er alle dygtige pædagoger og virkelig gode til at vejre stemningen og finder frem til den viden og teknik, vi har brug for at bygge på lige nu og her.”
En gang årligt er alle medarbejdere på en kursusdag i Nænsom Nødværge. Nyansatte får et minikursus i konflikthåndtering og frigørelsesteknikker, så de er klar til at følge stedets etik og metoder og klædt på til den årlige kursusdag.
Kim Christensen, Socialpsykiatrien
Defensivt kropssprog afværger vold
Teknikkerne i Nænsom Nødværge® lægger sig op ad kulturen på Klintegården. Medarbejderne mærker, at de ved at ændre kropssprog kan berolige ophidsede beboere og undgå uværdige situationer. Derfor har fire medarbejdere uddannet sig til instruktører.
”Det er en lettelse at se og opleve, hvor lidt der skal til. At du med dit kropssprog og enkle virkemidler kan berolige en ophidset beboer og afværge, at en konflikt trappes op,” siger Sussi Sandager.
Hun er arbejdsmiljøkonsulent på det socialpsykiatriske botilbud Klintegården i Frederikssund. Sussi Sandager og tre andre medarbejdere tog i 2010 instruktøruddannelsen Nænsom Nødværge® på Durewall Instituttet med det formål at implementere metoderne i dybden hos medarbejderne.
”Vi kender alle systemet i forvejen, men vi vil have det som en naturlig del af alt samarbejde mellem beboer og medarbejder. Nu er vi i gang med at planlægge kursus for alle ansatte. Kurset bliver en del af vores basisuddannelse, så vi hele tiden frisker vores kunnen op. Jeg er sikker på, at vi ad den vej kan minimere antallet af voldsepisoder og trusler om vold,” siger hun. Planen er at tilbyde månedlige workshops med træning og løbende feedback til alle medarbejdere på Klintegården.
”En medarbejder, som har oplevet en svær situation, kan kontakte en af de uddannede instruktører og tale med vedkommende om, hvordan han eller hun næste gang kan forhindre, at situationen eskalerer. Det tilbud giver i sig selv tryghed,” mener hun.
Sussi Sandager mærker nemlig, at metoderne virker. Det sker for eksempel, når en medarbejder roligt vender siden til i stedet for at stille sig ansigt til ansigt med en ophidset beboer. Hun påpeger, at det handler om at undgå konfrontation. At afværge følelse af afmagt hos alle og vide, at du ved at ændre på dit eget kropssprog kan finde en udvej.
Det vigtige er for hende, at teknikkerne i Nænsom Nødværge® lægger sig op ad kulturen på Klintegården.
”Vi arbejder ud fra samme grundlæggende værdier som Durewall Instituttet. Respekt, og faglighed og ikke mindst dialog. Det er altid vores mål at forstå, hvorfor beboerne reagerer, som de gør, og nedtrappe konflikten ved selv at reagere defensivt.”
Sussi Sandager mener som arbejdsmiljøkonsulent, at Durewalls metoder har en utroligt gunstig effekt på arbejdsmiljøet.
”Målet er konstant at gribe mindst muligt ind. Deri ligger respekt og anerkendelse af den anden. Samtidig undgår vi situationer, som dybest set er uværdige både for beboer og medarbejder,” siger hun.
Sussie Sandager, arbejdsmiljøkonsulent på Botilbud Klintegården
pleje
DUREWALL-METODEN HJÆLPER DEMENTE I HØRSHOLM KOMMUNE
Jeg vil anbefale Durewall til andre fordi det er basisviden, nemt at gå til og på et lavpraktisk niveau. Jeg er demenskoordinator i Hørsholm kommune og har kontakt med personale i hjemmeplejen og plejehjemmene. Vi har demensramte borgere i hjemmeplejen og på institutionerne. De udfordringer vi har er, når vi vil hjælpe borgerne/beboerne med noget som de ikke evner at tage imod eller forstår nødvendigheden af. Vi har brugt Durewall i ½ års tid og en af institutionerne lidt længere.
Fordelen ved Durewall ved at man bliver bekendt med hvordan man virker på andre (selvbevidsthed) og kropssprogets bevidsthed. At man har redskaber før situationen går galt. Som færdselsregler inden man køre ud i bil. Det giver agtpågivenhed og sikker fremtoning i daglige hverdagsgøremål med borgerne.
Jeg vil anbefale Durewall til andre fordi det er basisviden, nemt at gå til og på et lavpraktisk niveau. Alle går fra kurset med noget konkret og enkelt. Tænker at der burde ligge lidt af dette i sundhedsuddannelserne. Jeg håber også at det kunne indvirke på magtanvendelserne, måske endda nedsætte antallet af dem. Vi er mennesker, og vi gør af og til noget mindre heldigt af mange forskellige årsager og det kan nogle gange give anledning til at ende i en konflikt med borgeren. Selvindsigt giver anledning til færre konflikter.
Jeg er både glad og stolt af at vi har kunne hjemkøbe Durewall til vores kommune som et godt kompetenceløft til personalet. At både personale og borgere kan være sikre i mødet med hinanden. Og sidst men ikke mindst, vi er mennesker og vi laver fejl fordi vi er påvirkelige af alt omkring os. At vi laver fejl kan nok aldrig undgås, men vi kan undgå at lave de samme fejl igen og igen. Viden gør stærk.
Helle Nielsen, demenskoordinator, Hørsholm Kommune
Konflikthåndtering hjælper plejehjemsansatte
På et Durewall-kursus i Nænsom Nødværge® lærte en del af personalet på Plejehjemmet Løjtegårdsvej i Tårnby, at udad reagerende demente beboere kan afvæbnes roligt og uden vold – men hvordan håndteres en svært dement beboer, der nægter at komme i bad?
Plejehjemsleder Tove Møllegård beretter om en helt konkret episode, hvor Durewall-metoden beviste sit værd: ”Vi stod med en dement borger, hvor vi ikke kunne finde den pædagogiske indfaldsvinkel til at få borgeren i bad. Den medarbejder, der sidst havde badet den ældre kvinde, viste sig at være en sygehjælper uden for afdelingen. Hende måtte vi have på banen igen. Og til vores overraskelse lykkedes det hende at få borgeren i bad helt uden problemer.”
Tove Møllegård spurgte ind til udførslen af opgaven. Hvad gjorde sygehjælperen anderledes end det andet personale? Sygehjælperens tilgang til opgaven var positiv og optimistisk – hun var ikke i tvivl om, at det skulle lykkes. Adspurgt forklarede medarbejderen endvidere, at hun blot brugte de teknikker, hun havde lært på Durewall-kurset. Hun var bevidst om problemstillingen og derfor nærværende i situationen både psykisk og fysisk. Fysisk nærvær indebar i det konkrete tilfælde en konstant, nænsom berøring, hvilket også var ensbetydende med, at den demente beboer følte sig tryg under hele forløbet.
”Det er dejligt at opleve, når udbyttet af et kursus både kan afspejles som en klar bevidsthed hos medarbejderen og med et direkte positivt resultat i plejen,” slutter plejehjemsleder Tove Møllegård.
Tove Møllegård, Plejehjemsleder
DUREWALL-KURSER SATTE SKUB I ARBEJDSGLÆDEN
Plejecenter Thurøhus i Svendborg Kommune har været rigtig glade for de to Durewall-kurser, de har deltaget i. Både Nænsom Nødværge® og Coaching-kurset har nemlig hjulpet plejecentret godt på vej i retning af positiv tænkning og større overskud i svære situationer med centrets 42 beboere.
Sektionsleder Pia Silo Jensen fortæller:
“Jeg stiftede bekendtskab med Durewall Instituttet for første gang på Health og Rehab messen i 2007, hvor jeg deltog på et mini-seminar i Nænsom Nødværge®. Da jeg gik derfra, besluttede jeg mig for at søge om midler til kurserne – og fik dem.
Vi var 25 på kurset Nænsom Nødværge® og 12 på coachingkurset, og da vi er et plejecenter, har vi hele spektret af plejepersonale, hvilket har gjort processen omkring kurserne meget spændende.”
Se situationen før den udvikler sig
“På Nænsom Nødværge®, som var et kanon godt kursus, lærte vi at kunne se situationen førend tingene udvikler sig – og på den måde tage konflikterne i opløbet. Vi lærte også, at det ikke kun handler om ord, men i høj grad også om, hvad kroppen signalerer. Vi vekslede mellem teori og praksis – og det var rigtigt godt, at der med det samme blev sat øvelser på teorien.”
Pia Silo Jensen, sektionsleder Thurøhus, Svendborg kommune
EN METODE DER HÆNGER SAMMEN BÅDE I TEORI OG PRAKSIS.
“Det hele hænger sammen med teori og praksis. Jeg er blevet meget mere sikker på mig selv. Jeg har gennemført Durewalls instruktøruddannelse, og synes alle tre moduler har været supergode med afveksling i teori, praksis og egne erfaringer.
Det hele hænger sammen med teori og praksis. Jeg er blevet meget mere sikker på mig selv.
Det er det bedste kursus jeg har været på også vedrørende nødværge.
At være nænsom på alle måder er nyt og fantastisk samt en hel masse teori bag. hvorfor og hvad der er godt med denne form for Nænsom Nødværge®. Tak for et supergodt kursus på alle måder”.
Bokja Hansen, Roskilde
GOD OG VIGTIG INDLÆRING PÅ BOTILBUD EBBERØD
“Det er et rigtig godt materiale og fine tanker. Meget inspirerende! der var mange ting jeg kunne bruge både på job og hjemme.
Som helhed synes jeg dagen var god, fordi der var mange ting, jeg kunne bruge både på job og hjemme”.
Mogens Kjeldsen, Vagtplanskoordinator, Botilbud Ebberød
Kurset er rigtig godt og relevant for socialområdet
Instruktøren var rigtig god, han har et aktivt kropssprog. Undervisningen var målrettet, og jeg har fået gode input og idéer der kan anvendes i mit daglige job. Kurset er rigtig godt og relevant for socialområdet.
Jesper Jespersen, Pædagog, Botilbud Ebberød
Transformation med nænsom nødværge
Det er overraskende, hvor enkle kulturændringer og handlinger, der skulle til, for at løsne op for den fastlåste situation med en af vores beboere. I dag bruger vi ingen vagter, og pågældende beboer er ikke bæltefikseret. Nænsom Nødværge ® understøtter vores pædagogiske arbejde på fortrinlig vis – det er der ingen tvivl om.
Ulrik Mørch, Faglig leder, Landsbyen Sølund
Konflikter kan komme som et lyn fra en klar himmel
“Ansatte i socialsektoren må i stigende grad forholde sig til patientkonflikter og -vold på arbejdspladsen. Pædagog Ingrid Høglund havde selv haft det ind på livet, og set det ske for kollegaer.
Ingrid Høglund, ansat i PWS-Huset i Næstved Kommune, arbejder til dagligt med psykisk syge beboere, som i mange tilfælde er fysisk udadreagerende. Hun havde derfor i 2009 besluttet sig for at finde en uddannelse, der kunne give hende mere tryghed i omgangen med beboerne.
På nettet fandt Ingrid Durewall Instituttet, hvis teknik og tankegang bygger på selvforsvarskunsten JiuJitsu. Her gælder det om at undgå eller stoppe kampen – ikke om at vinde den. Ideen er at afvæbne modstanderen, så vedkommende hverken skader sig selv eller andre.
”Jeg fandt uddannelsen Nænsom Nødværge®, der bygger på japansk selvforsvar, og via 10 principper umiddelbart virkede nem at gå til – som ikke krævede 10 års træning for at kunne bruge i praksis. Samtidig kunne jeg godt lide, at alle faktorer omkring en person er med, dvs. ikke kun fysiske greb, men også kropssprog og tale. Det handler om ikke at krænke borgeren,” fortæller Ingrid Høglund.
Når en beboer angriber personale, er den naturlige reaktion f.eks at skubbe eller trække sig fri og dermed optrappe konflikten. Men ifølge Durewall’s teknikker kan personalet lære at afvæbne voldsomme beboere roligt og uden vold.
For Ingrid kom angrebet fra en ung beboer helt uden varsel. På det tidspunkt, hvor Ingrid var mellem 2. og sidste modul i sin uddannelse, var hun i tvivl om, om hun kunne huske dét hun havde lært hos Durewall, hvis situationen opstod.
”Beboeren blev pludselig aggressiv og slog ud efter mig. Det var en situation, der hurtigt kunne være blevet værre, men jeg reagerede instinktivt ud fra de øvelser, jeg havde lært. Jeg tog et blidt fastholdelsesgreb og talte roligt til beboeren. Og lige så hurtigt som beboeren blev vred, lige så hurtigt blev beboeren rolig igen. Jeg var noget overrasket. Det gav beboeren en form for tryghedsfornemmelse, at jeg tog styringen,” siger Ingrid.
”Jeg var pavestolt – en skam jeg ikke blev fotograferet,” smiler Ingrid Høglund og fortsætter: ”Det handler jo ikke om at spille supermand, men om at være afslappet, vise man har tid og lyst, tale pænt og bruge de greb, vi har lært. Bedre greb end dem jeg tror, jeg ville have brugt før kurset. Så jeg var helt afslappet, også fordi jeg følte, at det hér har jeg styr på – bare stille og roligt.”
Ingrid afsluttede Durewall-uddannelsen i Nænsom Nødværge® i februar 2010. Med egne ord er hun blevet ”bidt” af Durewall’s tankegang og teknik. ”Jeg synes det er en god måde at afvikle situationer på. Det burde lægges det ind på alle pædagogiske uddannelser – og derefter burde man f.eks. efter personalemøder sørge for introduktion eller genopfriskning af teknikker. Man skal se det, før man tror det – at der simpelthen ikke skal mere til,” siger Ingrid Høglund.”
Ingrid Bøgelund, pædagog, TWS-Huset, Næstved Kommune
skoleområdet
Anne Andreasen, specialklasselærer
Jeg har kendt Karina Mammen og Durewall Instituttet siden 2017, hvor jeg hørte et foredrag om, hvad de gør og kan ifm. Durewall metodens Nænsom Nødværge®. Efterfølgende købte min arbejdsplads (folkeskole med 930 elever), hvor vi har en del magtanvendelser og udadreagerende elever, et foredrag for alle, samt et vejlederkursus for 10 medarbejdere. Mellem covid-19 nedlukningerne har vi uddannet yderligere 12 vejledere og to in-house instruktører, så alle på skolen nu kan blive klædt på til at håndtere sig selv og deres omgivelser på en mere hensigtsmæssig måde.
Det var og er til stadighed nogle af de bedste penge, vi har brugt på uddannelse. Medarbejderne, der fortrinsvis var fra indskolingen, men også skolens AMR (der arbejder i udskolingen) blev uddannet. Og de har efterfølgende ved flere lejligheder givet udtryk for, hvor meget det hjælper dem i hverdagen. De er blevet bevidste om, hvordan de ser sig selv i samspil med eleverne, men også hvordan de skal agere, når elever er udadreagerende, eller f.eks. hvordan de håndterer konflikter i frikvartererne.
Ulla Birk Hansen, afdelingsleder
”Da vi første gang introducerede medarbejderne for idéen om et forestående konflikthåndteringskursus var modtagelsen en anelse kølig og skeptisk. Men da de første kursister var kommet igennem forløbet, og havde lært Durewall Metoden, begyndte de positive tilbagemeldinger at strømme ind.
Og i dag føler både lærere og pædagoger, at de ikke blot har fået konkrete og brugbare værktøjer til deres dagligdag, men et fælles sprog og en fælles referenceramme at arbejde ud fra. Vores primære fokus er på forebyggelse, og allerede nu kan vi se, at håndteringen af sagerne er blevet bedre”
Souschef Jannik Larsen, Stenløse Distriktsskole
socialområdet