”Afvis aldrig uden at anvise.” Plejecentret Tornhøjhaven har for nyligt fået uddannet 10 instruktører i Durewall Metoden. Det giver ro, fokus og et fælles sprog for konflikthåndtering i kontakten med de ofte svært demente og utrygge beboere. Der er færre episoder med magtanvendelse, og både personale og beboere er mere trygge.
”Forleden greb en beboer hårdt fat i håndleddet på en medarbejder. Beboeren er en forvirret, men sød kvinde, som tit forsøger at få kontakt med os på den måde, men det er selvfølgelig ikke rart for personalet at blive holdt fast. Tidligere har vi nok instinktivt rykket armen til os. Nu havde vi talt om episoderne, og medarbejderen blev stående roligt, uden at trække sig fri,” fortæller Stina Iversen. Hun er sosu-assistent og nyuddannet instruktør i Durewall Metoden ved det demens- og gerontopsykiatriske plejecenter Tornhøjhaven i Aalborg Kommune. Her bor 72 personer, der alle har store udfordringer i form af svær demens og psykiatriske diagnoser.
”Næste trin var, at medarbejderen drejede sin arm, så hun nænsomt kom fri af grebet. Beboeren registrerede slet ikke, at medarbejderen frigjorde sig, og følte sig ikke afvist. Konflikten var afværget.”
Stina Iversen er en af de 10 medarbejdere ved Tornhøjhaven, som for fem måneder siden blev færdige som instruktører i Durewall Metoden. En tilgang, der blandt andet virker ved
at gøre både beboere og ansatte mere trygge. ”Vi er inddelt i teams med hver 12-18 beboere. Vi instruktører underviser nu vores kolleger hver sjette uge. Her arbejder hvert team sammen om gennem metoden at blive bedre til at undgå konflikter og at kommunikere konstruktivt med beboerne,” fortæller Stina Iversen.
Svært at aflæse andre
For let er det i udgangspunktet ikke. ”Fælles for vores beboere er, at de kan skifte meget hurtigt fra behag til ubehag. Det vil sige, at de det ene sekund kan være i ro og det næste blive bange eller utrygge. Nogle reagerer ved at slå ud. Andre vandrer uroligt omkring eller forsøger at komme hjem. Der kan let opstå konflikter, også imellem beboerne, fordi de har svært ved at forstå og tolke hinandens adfærd,” siger Marie Louise Gram, som er assisterende leder.
Men Tornhøjhaven er altså nu gået all in på at forbedre deres beboeres hjemmemiljø og deres eget arbejdsmiljø.
”Vi havde i forvejen fokus på altid at se vores beboere som medmennesker, der på grund af deres sygdom har fået svært ved at aflæse andre og regulere deres egne følelser. Vi havde allerede de faste teamdage, hvor vi reflekterede sammen med en demenssygeplejerske over
forskellige problemstillinger og fik supervision,” fortæller Marie Louise Gram.
Tornhøjhaven har med andre ord en kompetent og engageret personalegruppe, men
fordi deres beboere er så dårligt fungerende, oplevede de en del episoder, hvor en medarbejder for eksempel blev slået.Plejecentret Tornhøjhaven
”Derfor ledte vi efter nogle nye redskaber, der kunne hjælpe os i de ret mange situationer,
som kunne ende skidt. Vi fandt Durewall, der både virker forebyggende og konfliktnedtrappende og har supergode værdier, der harmonerer med vores. Altså at beboeren er i centrum og et menneske, der som vi altid gør det så godt som muligt.”
Ingen nye er blevet slået
For ingen gør noget ud fra ond vilje, pointerer den assisterende leder.”Derfor lægger vi i en situation, hvor vi for eksempel må trække armen til os, også lige en hånd på beboerens skulder og viser, at vi stadig er der. Måske siger vi: ”Skal vi to ikke lige drikke en kop kaffe?” Så føler han eller hun sig ikke afvist, og det er helt er i tråd med Durewalls holdning: Aldrig en afvisning uden en anvisning,” siger Stina Iversen.
Undervisningen giver en vigtig ensartethed i personalegruppens forståelse og attitude.
”Det er så nyt, at det nok er for tidligt at konkludere noget, men ingen nye ansatte er
blevet slået, siden vi for alvor gik i gang med at integrere Durewall Metoden. Før skete det ret ofte.”
Marie Louise Gram mener, det er fordi, de fra starten får undervisning i konflikthåndtering
og bliver sat ind i centrets retningslinjer. ”De ved, at her hos os er det okay at afbryde en opgave og trække sig eller bede om hjælp, hvis beboeren ikke kan være i situationen med krav længere. Man kan let blive overmodig, fordi man som ny måske gerne vil bevise sit værd, men det er ikke sket de sidste fem måneder,” fortæller hun.
Det hele skal helt ind og sidde på rygraden af alle i organisationen, og det kommer til at
tage tid. Men personalegruppen er godt på vej. ”Det er allerede sådan, at mange medarbejdere griber fat i os instruktører, også uden for undervisningen, for lige at vende en situation eller få et godt råd. Alle bakker op, fordi de mærker potentialet i denne metode og dens meget præcise teknikker,” siger Stina Iversen.
Et fælles anker
”Det, vi frem for alt vil undgå, er at blive nødt til at anvende magt. Når vi rapporterer om
sådanne episoder, læser en instruktør rapporten og får ofte øje på, hvad vi som medarbejdere kunne have gjort anderledes. Der er tit flere små detaljer, vi kan skrue på. Så lægger vi en plan for, hvad vi vil forsøge os med, næste gang det samme sker,” siger Marie-Louise Gram. ”Vi har også fået stort fokus på det med, hvordan vi placerer os. At vi giver plads, når der er brug for det, og er opmærksomme på, at beboeren ikke føler sig fanget. I stedet lader vi ham gå og observerer ham fra afstand,” siger Stina Iversen.
På undervisningsdagene går teamet de 10 principper igennem et efter et.
”Vi er ikke nået hele vejen rundt endnu, så der er masser af potentiale. Vi træner også greb og frigørelse. Vigtigst er det, at vi har fået et fælles sprog for, hvordan vi skaber et trygt miljø og undgår konflikter. Vi ledte efter et anker for vores udvikling og har fundet det i Durewall Metoden,”
siger Marie Louise Gram.