Hjemkøbte kurser

Undervisning hos jer, hvor hele arbejdspladsen eller afdelingen deltager samtidig. Indholdet tilpasses jeres praksis og hverdag.

Åbne kurser

Individuel tilmelding på faste lokationer i hhv. Aarhus, Taastrup og Horsens.

Undervisning ude
hos jer

Durewall Instituttets undervisning foregår oftest i jeres egne møde- eller kursuslokaler. Det kræver blot, at der er plads til både teoretisk undervisning og praktiske øvelser. Vores instruktør møder gerne op i god tid før opstart, så alt er klart, når undervisningen går i gang.

En workshop på 3,5 timer, en kursusdag på 7 timer eller et forløb over flere dage tilrettelægges altid i tæt dialog med jer. På den måde sikrer vi, at undervisningen bliver så praksisnær og relevant som muligt for jeres medarbejdere.

Kontakt os og hør mere

Ofte stillede spørgsmål

Her finder I svar på de spørgsmål, vi oftest møder i forbindelse med vores kurser i konflikthåndtering.

Hvad lærer man på et kursus i konflikthåndtering?

Et kursus giver konkrete redskaber til at forebygge og håndtere konflikter med ro og respekt. Du lærer at bruge kropssprog, kommunikation og enkle teknikker til at skabe tryghed og undgå vold, trusler og verbale overgreb.

Hvem kan have gavn af et konflikthåndteringskursus?

Kurserne er målrettet professionelle, der arbejder tæt med mennesker, fx plejepersonale, socialarbejdere, lærere og pædagoger. Vi tilpasser indholdet til jeres fagområde.

Hvilket udbytte får vi som organisation?

Et kursus i konflikthåndtering skaber større tryghed for medarbejderne, bedre trivsel og et mere sikkert arbejdsmiljø. Effekten mærkes også hos borgere, elever og patienter, fordi et roligt personale skaber trygge rammer for alle.

Kursus i konflikthåndtering – nænsomme redskaber til en tryggere hverdag

Et kursus i konflikthåndtering hos Durewall Instituttet giver medarbejdere og ledere en praksisnær tilgang til at skabe ro i udfordrende situationer. Kurset bygger på Durewall Metoden, Nænsom Nødværge®, som lærer deltagerne at handle med mindst mulig kraft og størst mulig respekt. Målet er at forebygge konflikt, mindske utryghed og give personalegrupper et fælles sprog for, hvordan man møder mennesker, der reagerer uforudsigeligt eller intenst.

Udbytte af et kursus i konflikthåndtering

Et kursus i konflikthåndtering hos Durewall Instituttet giver:

  • konkrete værktøjer til at håndtere konflikter og voldelige episoder humant
  • viden om, hvordan man gennem løsningsbaseret konflikthåndtering kan skabe tryghed og samarbejde
  • større indsigt i konfliktdynamikker og hvordan de kan forebygges
  • styrket psykologisk tryghed og bedre trivsel på arbejdspladsen

Kurser for forskellige fagområder

Vi tilbyder målrettede kurser, der tager udgangspunkt i hverdagen og de situationer, der typisk opstår i forskellige faggrupper. Det gør undervisningen relevant og let at omsætte i praksis.

Vi tilbyder blandt andet:

  • kursus i konflikthåndtering for plejepersonale, med fokus på borgernære situationer, omsorg, afgrænsning og tryghed i plejen
  • kursus i konflikthåndtering for lærere og pædagoger, hvor vi arbejder med ro, tydelig kommunikation og konfliktdynamikker i læringsmiljøer
  • kursus i konflikthåndtering for socialarbejdere, med særligt fokus på relationsarbejde, forebyggelse af magtanvendelse og psykologisk tryghed

Kurserne kan tilpasses både dag- og døgntilbud, specialskoler, bosteder, hjemmeplejen, psykiatrien og socialforvaltninger.

Kontakt os

"*" indicates required fields

Har du spørgsmål?

Uanset om du vil vide mere om vores kurser, har et konkret spørgsmål eller blot er nysgerrig på Durewall Metoden® og Nænsom Nødværge®, er du altid velkommen til at kontakte os. Udfyld formularen, så vender vi tilbage. Vi bestræber os på at svare hurtigt og tager gerne en uforpligtende dialog om, hvordan vi kan hjælpe jer videre.