Kursus og uddannelse I plejesektoren har vi gennem mange år arbejdet for at skabe et trygt og sikkert miljø for både personale og beboere. Nænsom Nødværge® giver plejepersonalet værktøjer til at håndtere konfliktsituationer nænsomt og respektfuldt. Læs om vores kurser her.
På plejehjemmet Lergården bor plagede borgere med demens, og utrygge situationer var i perioder en del af hverdagen. Personalet vendte udviklingen med Durewall-Metoden® Nænsom Nødværge®.
Af journalist Mette Bender
læs mere“I kølvandet på ubehagelige episoder kunne vi få en knude i maven, når vi skulle ind til bestemte beboere. Vi er en personalegruppe, der helst vil have hjertet med i al kontakt, og det gjorde os både ærgerlige og utrygge, at vi indimellem måtte anvende magt,” siger driftsleder Jeanette Lagoni.
Sammen med driftsleder Cilla Schrøder leder hun Lergården, et stort plejehjem i Aabenraa med 84 boliger og 65 ansatte i plejen. Som personalet på mange andre plejehjem oplevede Lergårdens ansatte, at nogle beboere til tider som følge af demens havde det så svært, at det kom til episoder med vold eller trusler.
”Vores beboere kunne, når de var utrygge og bange, modsætte sig at få tøj på eller lignende. De kunne råbe, skælde ud, tage fat i os eller slå ud efter os. Det kan stadig ske, for det er sårbare mennesker, vi har ansvaret for. Men i dag har vi gode praktiske værktøjer, der beskytter både os og beboerne. Vi samarbejder om tidligt at opdage det, når en beboer er ved at miste balancen. Sammen finder vi nænsomme måder at håndtere udfald på,” siger Cilla Schrøder.
Lergården havde gavn af Demensrejseholdets ekspertise. Personalet blev gennem deres vejledning mere opmærksom på mennesket bag demensen.
”Vi lærte at sætte os ind i beboerens livshistorie og finde frem til, hvordan vi bedst mødte vrede og uro hos den enkelte. Det arbejde er stadig et vigtigt fundament, men vi manglede konkrete værktøjer til at håndtere voldsomme episoder, så hverken vi selv eller beboeren kom til skade,” forklarer Jeanette Lagoni
I 2022 havde Thomas Brandt fra Durewall-instituttet holdt et lille oplæg om Durewall Metoden® Nænsom Nødværge® på Lergården, og ham hev de to ledere i 2025 fat i. Nu skulle udviklingen vendes.
”Jeg kunne huske, at Thomas dengang tog udgangspunkt i konkrete udfordringer, vi stod med, og at løsningerne var overraskende enkle, men at vi ikke selv var kommet i tanke om dem,” fortæller Cilla Schrøder.
Lergården påbegyndte en proces, hvor de første Durewall-instruktører og -vejledere blev uddannet i principper, greb og teknikker. Durewall Metoden® Nænsom Nødværge® anvendes nu et lille år efter på hele arbejdspladsen, og det næste hold vejledere starter på deres uddannelse til efteråret.
”Vi blev introduceret til en ny og skånsom måde at håndtere konflikter på. Vi lærte at bruge kroppen på sommetider kontraintuitive måder og for eksempel ikke rykke armen fri, hvis en beboer greb i os. I stedet frigør vi os ved blidt at dreje vores håndled og skubbe let til beboerens tommelfinger. Så løsner grebet sig uden smerte for nogen af parterne,” siger Jeanette Lagoni.
Plejepersonalet er blevet bedre til at forstå konfliktmønstre og lægge mærke til små tegn på utryghed og forvirring hos en beboer. De bruger Brøset-skemaet til at registrere signaler, som kan forudsige voldelig og truende adfærd. Blandt andet lægger de mærke til, om en beboer er mindre tilbøjelig til at tage øjenkontakt, hilse eller smile.
”Hvis vi vurderer, at ændringen i adfærd indebærer større risiko for konflikt, vælger vi måske at skubbe badet til en anden dag. I stedet sætter vi os hos den ældre uden at stille krav og holder vedkommende i hånden,” siger Cilla Schrøder, der peger på, at de ansatte også skal kende deres egne stresssignaler.
”Er man lidt stresset, kan man være urolig eller overmodig i sin adfærd. Begge dele kan trigge situationer, der potentielt er farlig for medarbejder, beboer og kolleger. Vi bruger os selv som redskab til gode, rolige relationer, og det redskab virker ikke, hvis det er ude af balance.”
Jeanette Lagoni er enig.
”Derfor holder vi øje med vores egne, men også hinandens tegn på stress. Vi ser det sådan, at vi har hver vores hjerne, men også en stor fælles hjerne. Med den kan vi mere, end vi kan hver for sig. Vi kan få øje på blinde vinkler, og vi kan se en udfordring fra flere perspektiver,” forklarer hun.
De to ledere indrømmer, at de tidligere har smilet af kommunens erklærede nultolerance overfor vold.
”Den virkelige verden ser jo anderledes ud, men så besluttede vi sidste år selv at forbedre vores hverdag i stedet for at vente på, at nogen gjorde det for os. I dag er oplevelsen af magtesløshed i vid udstrækning erstattet af nysgerrighed og stolthed. Hvis noget ikke virker, prøver vi noget andet. Personalegruppen vokser sig stærkere og stærkere, selvom Durewall-metoden selvfølgelig ikke er et quick fix. Vi må træne og vedligeholde teknikkerne,” siger Jeanette Lagoni.
Forandringen kommer gennem øvelse, dialog og villighed til at gå nye veje.
”I dag har vi så meget at hive op af tasken. Flere af vores beboere lever med angst, og når vi selv kan forebygge og håndtere svære episoder, behøver vi ikke at ty til antipsykotisk medicin for at berolige dem,” siger Cilla Schrøder.
Hun fortæller om en beboer, der havde stor modstand på alle former for personlig hygiejne. I dag kan personalet hjælpe hende uden konflikt, og det har en mærkbar effekt på beboerens liv.
”Hun kan være mere ude blandt de andre beboere, fordi hun har det bedre med sig selv. Vi bruger det såkaldte omsorgsgreb, som mere ligner et kram end magtanvendelse, når hun skal i bad. Hun lader til at nyde, at vi holder om hende, og vi kan ikke selv komme til skade. Det gør noget virkelig godt for relationen,” fortæller Cilla Schrøder.
Personalet har altid været opmærksomme på at sikre sig en måde at komme væk fra en eskalerende situation.
”Nu er vi bevidste om, at beboeren har præcis det samme behov. Vi vil gerne det kærlige, det værdige og det nænsomme, og det er nu muligt,” siger driftsleder Jeanette Lagoni, der blev en af Lergårdens første fem Durewall-instruktører og nu underviser medarbejderne i teknikker og greb.
Driftsleder Cilla Schrøder er Durewall-vejleder og hjælper i hverdagen kollegerne med at vurdere konkrete sager. Målet er, at alle fastansatte kommer igennem uddannelsen.
“Plejehjemmet er som før, men samtidig forvandlet, fordi måden, vi møder det svære på, er ændret radikalt,” siger hun.
Demensplejecentret Værestedet i Billund ønskede hjælp til at reagere etisk forsvarligt, også når beboerne griber og fastholder i dem. Med et skræddersyet kursus fra Durewall Instituttet i konfliktfyldte forflytninger er de klædt på til netop det.
Af journalist Mette Bender
læs mere”Vi står ofte med borgere, der har mistet sig selv i nuet og har brug for hjælp til at komme tilbage,” siger demenskonsulent Christina Rathleff fra Billund Kommune. Hun besøger regelmæssigt demensplejecenteret Værestedet, som huser 22 plejeboliger og seks aflastningspladser.
I oktober stillede hun og 12 medarbejdede op som glade prøvekaniner til et nyt endags-kursus i konfliktfyldte forflytninger med Allan Christian Vinther fra Durewall Instituttet. Ideen var, at de sammen skulle øve og udvikle et kursus, som ramte plet i forhold til demensområdet.
”Det er så vigtigt at vide, at tager en borger fat i mine håndled, er det ikke sikkert, at han vil mig det ondt. Han har nok brug for hjælp, eller ved ikke selv, hvad der er galt. Al adfærd er kommunikation, og det gælder om at forstå intensionen bag en handling, der måske i første omgang kan virke truende,” siger Christina Rathleff.
Hun blev i 2023 uddannet som instruktør i Durewall Instituttets Nænsom Nødværge®.
”Senere talte jeg med Allan om, hvordan det gik hos os, og det gik godt, men der var dele af undervisningen, vi gerne ville fordybe os mere i. Det var de mange små konfliktfyldte episoder, der opstår igen og igen.”
Her tænkte Christina Rathleff på de dagligdags situationer, hvor en borger med demens griber fat i en medarbejder og holder fast. Det kan ske, mens borgeren ligger i sengen, går rundt ude på gangen eller et tredje sted.
”Udfordringen er at reagere etisk forsvarligt, også når man føler sig presset. Hvad kan vi gøre, så vi passer på os selv, uden at afvise borgeren eller være med til at optrappe situationen? Det ville vi gerne høre mere om. Der gik lidt tid, og så ringede Allan og tilbød os at være prøveklude til et nyt kursus. Det gav supergod mening, og vi satte det i gang.”
Det hele menneske
Nogle af deltagerne på prøvekurset kendte til Nænsom Nødværge® i forvejen, andre ikke.
”Allan gav os en derfor en introduktion til de principper, som er så vigtige at få ind under huden. Han havde desuden lagt en overordnet plan for det praktiske, og derfra følte vi os frem. Der kom virkelig mange spørgsmål, og vi moslede rundt og afprøvede teknikker.”
Medarbejderne testede det hele. De var i senge, kørestole og lifte og oplevede, hvordan verden og forflytningssituationer ser ud derfra.
”Allans undervisning ramte spot on i forhold til vores udfordringer. Når vi møder det andet menneske med venlighed og kender til enkle redskaber, der nedtrapper konflikter, gavner det begge parter. Vi kan bevare roen, og den smitter af på den anden,” fortæller Christina Rathleff.
”Vi fik et fælles sprog og en ny erkendelse af, hvor lidt vi behøver at reagere. Ved at slappe af, ikke selv blive anspændte og kun om nødvendigt nænsomt gøre os fri, undgår vi stress og angst hos os selv og den anden. Og nu ved vi, hvordan vi kommer fri, hvis det skulle blive nødvendigt,” siger Christina Rathleff.
Hun fortæller, at personalegruppen bevidst arbejder efter Durewall Instituttets model og ser på muligheden for at nedtrappe ’før, under og efter’ en problematisk situation.
”Personalet er rigtig gode til at holde fast i den personcentrerede omsorg i dagligdagen, og det passer så smukt med Durewall instituttets metode. Jeg oplever Durewall-folkene som lydhøre, innovative og forankret i forståelsen af det hele menneske. For mig er deres teknikker og forståelse intuitivt rigtigt og nem at føre ud i livet.”
Under Anette Wintlev-Jensens ledelse er demensområdet i Ballerup Kommune i rivende udvikling. Det er hendes mærkesag at udvikle sprog og viden på området. Senest har cirka 250 ansatte på kommunens plejehjem været på kursus i Durewall Metodens Nænsom Nødværge® med fokus på at afværge konflikter og understøtte anerkendende relationer.
Af journalist Mette Bender
læs mereDemensområdet er Anette Wintlev-Jensens hjertebarn. Som ung arbejdede hun som ufaglært på et plejehjem og oplevede på nært hold en frustreret borger med demenssygdom, som personalet forlod, fordi de ikke kunne håndtere ham i situationen.
Det må vi kunne gøre bedre, tænkte den unge pige, der senere blev sygeplejerske og efter nogle år havnede i Ballerup Kommune, hvor hun i dag leder demensområdet og plejecentret Lindehaven.
”For vi skal gøre det meget bedre. Borgere med demens er de allersvageste iblandt os, og området har brug for opmærksomhed. Det handler om at forstå sygdommen og at se mennesket bag symptomerne. Det er blevet min mærkesag at udvikle sprog og viden om demens, så alle berørte mødes og følges af medarbejdere, der er klædt på til opgaven,” siger Anette Wintlev-Jensen.
Samarbejde med lokalområdet
Ballerup Kommune har siden 2020 sat mange kræfter ind og er i dag med Anette Wintlev-Jensen i spidsen en af foregangskommunerne på demensområdet.
”Alle borgere med denne alvorlige sygdom skal have den hjælp, de behøver, og en bred vifte af politikere bakker os heldigvis op. Det vigtige er dog ikke alene at sætte sig mål, men også at udforme handleplaner og derpå føre dem igennem. Og det gør vi.”
Kommunen har samlet et demensteam, der følger borgere, der får konstateret demenssygdom. Teamet sørger for sammenhæng i de tilbud, borgeren og pårørende får. De samarbejder med lokale butikker og biblioteker, og sammen med en lokal præst vil de planlægge såkaldte sanse-gudstjenester i kirkerne. Alt sammen for at udvide forståelsen for demens og for at dele viden med lokalsamfundet.
”Gennem de sidste år har vi opgraderet sundhedspersonale og enkelte socialpædagogers kompetencer gennem et forløb med Demensrejseholdet, som er et tilbud under Sundhedsstyrelsen. Forløbet er fulgt op med fortsat undervisning i metoderne fra Demensrejseholdet. Personalet har med denne forebyggende undervisning fået redskaber til at forbedre plejen af borgere med demens,” fortæller Anette Wintlev-Jensen.
Bløde afværgeteknikker
Dette efterår har cirka 250 medarbejdere fra alle plejehjem og bosteder været på kursus i Durewall Metoden. Teknikkerne hjælper plejepersonalet til at håndtere konflikter og svære situationer med borgere, der har en demenssygdom eller af andre grunde er udfordret i deres evne til at forstå situationer og udtrykke behov.
”Metoden er nyttig ved forflytning og konflikthåndtering og virker ikke mindst ved at give medarbejderen en tryghed i, at vedkommende vil kunne håndtere en potentielt svær situation, når hun eller han går ind til en borger. Det handler om at tage ansvar for det møde, vi som fagligt og velfungerende medarbejdere skaber,” forklarer Karina Mammen, direktør for Durewall-Instituttet.
Durewall Metoden er helt i tråd med værdierne på demensområdet i Ballerup Kommune, forklarer Anette Wintlev-Jensen.
”Vi har en pligt til at sætte os i borgerens sted og stille os til rådighed for en anerkendende relation, hvor hverken borger eller medarbejder kommer til skade. Durewall Metoden indeholder respektfulde og afledende teknikker og derfor meget anvendelige på et plejehjem eller bosted. Meldingerne fra medarbejderne er, at de er voldsomt glade for det, de har lært. Næste skridt bliver at føre alle ansatte i hjemmeplejen gennem samme kursus,” siger hun.
Mennesket bag sygdommen
For Durewall-Instituttets underviserne er samarbejdet en kærkommen mulighed for at udbrede en metode, der forebygger ubehagelige episoder og gør alle mere trygge.
”Når hele personalegruppen gennemgår samme forløb, batter det virkelig. Så er det meget lettere i fællesskab at holde fast i nye tilgange og kommunikationsmetoder, der nedtrapper konflikter,” forklarer Karina Mammen.
Hun oplever, at personalet i Ballerup naturligt møder deres borgere med forståelse og respekt.
”Det er en fornøjelse for os at bygge videre på deres menneskelige og faglige kompetencer. Ikke mindst er det en glæde at samarbejde med en ildsjæl som Anette,” siger Karina Mammen.
Karina Mammen og Anette Wintlev-Jensen er enige om udgangspunktet: Jo bedre personalet evner at møde borgere med demens ud fra en forståelse af, at de er voksne mennesker, der har levet et helt liv og nu har fået en sygdom i hjernen – jo bedre kan de hjælpe.
”Man taler om udadreagerende borgere, men der er blot tale om en for os uforståelig adfærd. Demens er en sygdom, der fører til reel og ofte alvorlig hjerneskade. Ingen vågner om morgenen og beslutter at være udadreagerende i dag. Uforståelig adfærd er kun uforståelig for den uvidende,” understreger Anette Wintlev-Jensen.
Meget handler om som medarbejder at indgyde ro og udvise venlighed, påpeger hun.
”Det gælder sådan set i alle relationer, og jeg ser denne tilgang som et universelt princip. Det bør altid være mennesket og ikke en eventuel sygdom, vi fokuserer på, og vi må bygge en bro til den anden, før vi for alvor kan hjælpe.”
Karina Mammen er enig.
”Vi må aldrig se et menneske som voldeligt, men i stedet fokusere på at afværge det voldelige møde.”
”Afvis aldrig uden at anvise.” Plejecentret Tornhøjhaven har for nyligt fået uddannet 10 instruktører i Durewall Metoden. Det giver ro, fokus og et fælles sprog for konflikthåndtering i kontakten med de ofte svært demente og utrygge beboere. Der er færre episoder med magtanvendelse, og både personale og beboere er mere trygge.
Af journalist Mette Bender
læs mere”Forleden greb en beboer hårdt fat i håndleddet på en medarbejder. Beboeren er en forvirret, men sød kvinde, som tit forsøger at få kontakt med os på den måde, men det er selvfølgelig ikke rart for personalet at blive holdt fast. Tidligere har vi nok instinktivt rykket armen til os. Nu havde vi talt om episoderne, og medarbejderen blev stående roligt, uden at trække sig fri,” fortæller Stina Iversen. Hun er sosu-assistent og nyuddannet instruktør i Durewall Metoden ved det demens- og gerontopsykiatriske plejecenter Tornhøjhaven i Aalborg Kommune. Her bor 72 personer, der alle har store udfordringer i form af svær demens og psykiatriske diagnoser.
”Næste trin var, at medarbejderen drejede sin arm, så hun nænsomt kom fri af grebet. Beboeren registrerede slet ikke, at medarbejderen frigjorde sig, og følte sig ikke afvist. Konflikten var afværget.”
Stina Iversen er en af de 10 medarbejdere ved Tornhøjhaven, som for fem måneder siden blev færdige som instruktører i Durewall Metoden. En tilgang, der blandt andet virker ved
at gøre både beboere og ansatte mere trygge. ”Vi er inddelt i teams med hver 12-18 beboere. Vi instruktører underviser nu vores kolleger hver sjette uge. Her arbejder hvert team sammen om gennem metoden at blive bedre til at undgå konflikter og at kommunikere konstruktivt med beboerne,” fortæller Stina Iversen.
Svært at aflæse andre
For let er det i udgangspunktet ikke. ”Fælles for vores beboere er, at de kan skifte meget hurtigt fra behag til ubehag. Det vil sige, at de det ene sekund kan være i ro og det næste blive bange eller utrygge. Nogle reagerer ved at slå ud. Andre vandrer uroligt omkring eller forsøger at komme hjem. Der kan let opstå konflikter, også imellem beboerne, fordi de har svært ved at forstå og tolke hinandens adfærd,” siger Marie Louise Gram, som er assisterende leder.
Men Tornhøjhaven er altså nu gået all in på at forbedre deres beboeres hjemmemiljø og deres eget arbejdsmiljø.
”Vi havde i forvejen fokus på altid at se vores beboere som medmennesker, der på grund af deres sygdom har fået svært ved at aflæse andre og regulere deres egne følelser. Vi havde allerede de faste teamdage, hvor vi reflekterede sammen med en demenssygeplejerske over
forskellige problemstillinger og fik supervision,” fortæller Marie Louise Gram.
Tornhøjhaven har med andre ord en kompetent og engageret personalegruppe, men
fordi deres beboere er så dårligt fungerende, oplevede de en del episoder, hvor en medarbejder for eksempel blev slået.Plejecentret Tornhøjhaven
”Derfor ledte vi efter nogle nye redskaber, der kunne hjælpe os i de ret mange situationer,
som kunne ende skidt. Vi fandt Durewall, der både virker forebyggende og konfliktnedtrappende og har supergode værdier, der harmonerer med vores. Altså at beboeren er i centrum og et menneske, der som vi altid gør det så godt som muligt.”
Ingen nye er blevet slået
For ingen gør noget ud fra ond vilje, pointerer den assisterende leder.”Derfor lægger vi i en situation, hvor vi for eksempel må trække armen til os, også lige en hånd på beboerens skulder og viser, at vi stadig er der. Måske siger vi: ”Skal vi to ikke lige drikke en kop kaffe?” Så føler han eller hun sig ikke afvist, og det er helt er i tråd med Durewalls holdning: Aldrig en afvisning uden en anvisning,” siger Stina Iversen.
Undervisningen giver en vigtig ensartethed i personalegruppens forståelse og attitude.
”Det er så nyt, at det nok er for tidligt at konkludere noget, men ingen nye ansatte er
blevet slået, siden vi for alvor gik i gang med at integrere Durewall Metoden. Før skete det ret ofte.”
Marie Louise Gram mener, det er fordi, de fra starten får undervisning i konflikthåndtering
og bliver sat ind i centrets retningslinjer. ”De ved, at her hos os er det okay at afbryde en opgave og trække sig eller bede om hjælp, hvis beboeren ikke kan være i situationen med krav længere. Man kan let blive overmodig, fordi man som ny måske gerne vil bevise sit værd, men det er ikke sket de sidste fem måneder,” fortæller hun.
Det hele skal helt ind og sidde på rygraden af alle i organisationen, og det kommer til at
tage tid. Men personalegruppen er godt på vej. ”Det er allerede sådan, at mange medarbejdere griber fat i os instruktører, også uden for undervisningen, for lige at vende en situation eller få et godt råd. Alle bakker op, fordi de mærker potentialet i denne metode og dens meget præcise teknikker,” siger Stina Iversen.
Et fælles anker
”Det, vi frem for alt vil undgå, er at blive nødt til at anvende magt. Når vi rapporterer om
sådanne episoder, læser en instruktør rapporten og får ofte øje på, hvad vi som medarbejdere kunne have gjort anderledes. Der er tit flere små detaljer, vi kan skrue på. Så lægger vi en plan for, hvad vi vil forsøge os med, næste gang det samme sker,” siger Marie-Louise Gram. ”Vi har også fået stort fokus på det med, hvordan vi placerer os. At vi giver plads, når der er brug for det, og er opmærksomme på, at beboeren ikke føler sig fanget. I stedet lader vi ham gå og observerer ham fra afstand,” siger Stina Iversen.
På undervisningsdagene går teamet de 10 principper igennem et efter et.
”Vi er ikke nået hele vejen rundt endnu, så der er masser af potentiale. Vi træner også greb og frigørelse. Vigtigst er det, at vi har fået et fælles sprog for, hvordan vi skaber et trygt miljø og undgår konflikter. Vi ledte efter et anker for vores udvikling og har fundet det i Durewall Metoden,”
siger Marie Louise Gram.
Jeg vil anbefale Durewall til andre fordi det er basisviden, nemt at gå til og på et lavpraktisk niveau. Jeg er demenskoordinator i Hørsholm kommune og har kontakt med personale i hjemmeplejen og plejehjemmene. Vi har demensramte borgere i hjemmeplejen og på institutionerne. De udfordringer vi har er, når vi vil hjælpe borgerne/beboerne med noget som de ikke evner at tage imod eller forstår nødvendigheden af. Vi har brugt Durewall i ½ års tid og en af institutionerne lidt længere.
læs mereFordelen ved Durewall ved at man bliver bekendt med hvordan man virker på andre (selvbevidsthed) og kropssprogets bevidsthed. At man har redskaber før situationen går galt. Som færdselsregler inden man køre ud i bil. Det giver agtpågivenhed og sikker fremtoning i daglige hverdagsgøremål med borgerne.
Jeg vil anbefale Durewall til andre fordi det er basisviden, nemt at gå til og på et lavpraktisk niveau. Alle går fra kurset med noget konkret og enkelt. Tænker at der burde ligge lidt af dette i sundhedsuddannelserne. Jeg håber også at det kunne indvirke på magtanvendelserne, måske endda nedsætte antallet af dem. Vi er mennesker, og vi gør af og til noget mindre heldigt af mange forskellige årsager og det kan nogle gange give anledning til at ende i en konflikt med borgeren. Selvindsigt giver anledning til færre konflikter.
Jeg er både glad og stolt af at vi har kunne hjemkøbe Durewall til vores kommune som et godt kompetenceløft til personalet. At både personale og borgere kan være sikre i mødet med hinanden. Og sidst men ikke mindst, vi er mennesker og vi laver fejl fordi vi er påvirkelige af alt omkring os. At vi laver fejl kan nok aldrig undgås, men vi kan undgå at lave de samme fejl igen og igen. Viden gør stærk.
Durewall Metoden er en enkel og effektiv tilgang til at håndtere udfordringer i arbejdet med demensramte borgere. Den bygger på lav-praktiske principper, der gør både medarbejdere og beboere mere trygge i hverdagen.
læs merePå et Durewall-kursus i Nænsom Nødværge® lærte en del af personalet på Plejehjemmet Løjtegårdsvej i Tårnby, at udad reagerende demente beboere kan afvæbnes roligt og uden vold – men hvordan håndteres en svært dement beboer, der nægter at komme i bad?
Plejehjemsleder Tove Møllegård beretter om en helt konkret episode, hvor Durewall Metoden beviste sit værd: ”Vi stod med en dement borger, hvor vi ikke kunne finde den pædagogiske indfaldsvinkel til at få borgeren i bad. Den medarbejder, der sidst havde badet den ældre kvinde, viste sig at være en sygehjælper uden for afdelingen. Hende måtte vi have på banen igen. Og til vores overraskelse lykkedes det hende at få borgeren i bad helt uden problemer.”
Tove Møllegård spurgte ind til udførslen af opgaven. Hvad gjorde sygehjælperen anderledes end det andet personale? Sygehjælperens tilgang til opgaven var positiv og optimistisk – hun var ikke i tvivl om, at det skulle lykkes. Adspurgt forklarede medarbejderen endvidere, at hun blot brugte de teknikker, hun havde lært på Durewall-kurset. Hun var bevidst om problemstillingen og derfor nærværende i situationen både psykisk og fysisk. Fysisk nærvær indebar i det konkrete tilfælde en konstant, nænsom berøring, hvilket også var ensbetydende med, at den demente beboer følte sig tryg under hele forløbet.
”Det er dejligt at opleve, når udbyttet af et kursus både kan afspejles som en klar bevidsthed hos medarbejderen og med et direkte positivt resultat i plejen,” slutter plejehjemsleder Tove Møllegård.
Plejecenter Thurøhus i Svendborg Kommune har været rigtig glade for de to Durewall-kurser, de har deltaget i. Både Nænsom Nødværge® og Coaching-kurset har nemlig hjulpet plejecentret godt på vej i retning af positiv tænkning og større overskud i svære situationer med centrets 42 beboere.
Sektionsleder Pia Silo Jensen fortæller:
“Jeg stiftede bekendtskab med Durewall Instituttet for første gang på Health og Rehab messen i 2007, hvor jeg deltog på et mini-seminar i Nænsom Nødværge®. Da jeg gik derfra, besluttede jeg mig for at søge om midler til kurserne – og fik dem.
Vi var 25 på kurset Nænsom Nødværge® og 12 på coachingkurset, og da vi er et plejecenter, har vi hele spektret af plejepersonale, hvilket har gjort processen omkring kurserne meget spændende.”
Se situationen før den udvikler sig
“På Nænsom Nødværge®, som var et kanon godt kursus, lærte vi at kunne se situationen førend tingene udvikler sig – og på den måde tage konflikterne i opløbet. Vi lærte også, at det ikke kun handler om ord, men i høj grad også om, hvad kroppen signalerer. Vi vekslede mellem teori og praksis – og det var rigtigt godt, at der med det samme blev sat øvelser på teorien.”
Pia Silo Jensen, sektionsleder Thurøhus, Svendborg kommune
“Det hele hænger sammen med teori og praksis. Jeg er blevet meget mere sikker på mig selv. Jeg har gennemført Durewalls instruktøruddannelse, og synes alle tre moduler har været supergode med afveksling i teori, praksis og egne erfaringer.
Det hele hænger sammen med teori og praksis. Jeg er blevet meget mere sikker på mig selv.
Det er det bedste kursus jeg har været på også vedrørende nødværge.
At være nænsom på alle måder er nyt og fantastisk samt en hel masse teori bag. hvorfor og hvad der er godt med denne form for Nænsom Nødværge®. Tak for et supergodt kursus på alle måder”.
Bokja Hansen, Roskilde
“Det er et rigtig godt materiale og fine tanker. Meget inspirerende! der var mange ting jeg kunne bruge både på job og hjemme.
Som helhed synes jeg dagen var god, fordi der var mange ting, jeg kunne bruge både på job og hjemme”.
Mogens Kjeldsen, Vagtplanskoordinator, Botilbud Ebberød
"*" indicates required fields
Uanset om du vil vide mere om vores kurser, har et konkret spørgsmål eller blot er nysgerrig på Durewall Metoden® og Nænsom Nødværge®, er du altid velkommen til at kontakte os. Udfyld formularen, så vender vi tilbage. Vi bestræber os på at svare hurtigt og tager gerne en uforpligtende dialog om, hvordan vi kan hjælpe jer videre.
Lyngsø Alle 3A, Bygning 16, 2 sal,
DK-2970 Hørsholm
Tlf.: +45 3286 0190
Email: [email protected]
CVR: 44121204
