Deeskalering

Hvad er deeskalering?

Deeskalering betegner de handlinger og den kommunikation, man bruger til at mindske spænding i en situation, hvor en person er ophidset, urolig eller på vej til at reagere aggressivt. Deeskaleringsteknikker er de konkrete redskaber, man tager i brug, for eksempel rolig tale, tydeligt kropssprog, aktiv lytning og en bevidst brug af afstand og tempo.

Værdien af deeskalering ligger i, at den giver fagpersoner et handlingsrum, før en situation udvikler sig til direkte konflikt eller fysisk konfrontation. Ved at reagere roligt og gennemtænkt i stedet for instinktivt kan personalet ofte vende en anspændt situation, uden at det kræver magtanvendelse eller fysisk indgriben.

Det modsatte af deeskalering er eskalerende adfærd, hvor spændingen i en situation øges i stedet for at blive mindsket. Det sker ofte, når tidlige tegn på uro ikke bliver mødt med den rette respons, eller når en situation utilsigtet optrappes af pres, konfrontation eller manglende ro fra de involverede. At kunne genkende eskalerende adfærd er derfor lige så vigtigt som at kunne bruge deeskaleringsteknikker.

Fra tidlig uro til rolig håndtering

Deeskalering bruges, når en situation begynder at optrappe, men endnu ikke har udviklet sig til direkte konfrontation, og virker bedst, jo tidligere den sættes i spil.

Teknikkerne bruges på tværs af faglige sammenhænge, hvor mennesker kan blive urolige, pressede eller reagere med modstand, fra plejehjem og bosteder til skoler og akutmodtagelser. Fælles for alle sammenhænge er, at deeskalering kræver, at man handler tidligt og roligt, frem for at vente på, at situationen taler for sig selv.

Sådan virker deeskalering i praksis

Det handler om at sænke tempoet, tale roligt og tydeligt, og undgå at presse personen med krav eller konfrontation. God deeskalering kræver, at man kan aflæse situationen og tilpasse sin egen adfærd løbende, i stedet for at følge et fast script.

En vigtig del af deeskalering er også at kende sine egne reaktioner. Hvis personalet selv bliver stresset eller presset, smitter det ofte af på situationen. Derfor er en del af arbejdet med deeskaleringsteknikker også at træne i at holde sig selv rolig, så man kan handle bevidst frem for at reagere instinktivt.

I pleje og omsorg bruges deeskalering ofte over for borgere, der bliver urolige eller afvisende i forbindelse med personlig pleje eller ændringer i hverdagen. I socialpsykiatrien er deeskalering en fast del af arbejdet med borgere i krise eller belastning, hvor målet er at give borgeren ro til selv at finde tilbage til balance. I skoler bruges teknikkerne til at nedtrappe konflikter mellem elever eller mellem elev og voksen, før situationen eskalerer yderligere.

Hvordan arbejder Durewall Instituttet med deeskalering?

Deeskalering er en grundpille i Durewall-metoden®. Metoden bygger på, at man møder uro og modstand med ro, nænsomhed og mindst mulig kraft, og deeskaleringsteknikker er nogle af de mest anvendte redskaber i den praktiske del af undervisningen.

Tilgangen lægger vægt på, at deeskalering ikke kun handler om ord, men også om krop, afstand og tempo. Fagpersoner trænes i at bruge deres eget kropssprog og deres egen ro bevidst, så de selv bliver en del af løsningen frem for en del af optrapningen.

Formålet er at give fagpersoner konkrete, øvede redskaber, de kan bruge i pressede situationer, så flere konflikter kan løses gennem dialog og nærvær, og fysisk indgriben bliver den sidste, ikke den første, løsning.