Magtanvendelser

Hvad er magtanvendelser?

Magtanvendelser er de situationer, hvor en fagperson fysisk griber ind over for en borger, patient eller elev, typisk for at forhindre, at personen skader sig selv eller andre. Magtanvendelser er reguleret af lovgivningen på flere områder og skal altid stå i et rimeligt forhold til situationen.

Værdien af at arbejde bevidst med at reducere antallet af magtanvendelser ligger i, at hver magtanvendelse er en indgriben i et menneskes integritet og autonomi. Jo bedre man er til at forebygge og deeskalere, desto færre situationer ender med, at det bliver nødvendigt at gribe fysisk ind.

Relevant hvor der lovligt kan anvendes magt

Fokus på at reducere magtanvendelser er relevant på alle arbejdspladser, hvor der lovligt kan anvendes magt, herunder dele af pleje og omsorg, socialpsykiatrien og visse dele af skoleområdet, hvor personalet har ansvar for at forebygge skade.

Sådan arbejdes der forebyggende

Det handler om at sætte tidligt ind med kendskab til den enkelte, deeskaleringsteknikker og en relationel tilgang, så uro og modstand mødes, før situationen udvikler sig til et punkt, hvor magtanvendelse bliver nødvendig. Systematisk registrering af episoder bruges til at identificere mønstre, der kan forebygges fremadrettet.

I pleje og omsorg handler forebyggelse ofte om at tilrettelægge plejen, så den tager hensyn til borgerens vaner og reaktionsmønstre. I socialpsykiatrien handler det om at kende borgerens tidlige signaler og gribe ind med dialog og ro, længe før situationen når et kritisk punkt.

Hvordan arbejder Durewall Instituttet med magtanvendelser?

Durewall-metoden® har som eksplicit mål at reducere behovet for magtanvendelser, gennem tidlig opmærksomhed, deeskalering og en relationel tilgang, der møder mennesket, før situationen eskalerer.

Når en magtanvendelse alligevel bliver nødvendig, lærer metoden fagpersoner at udføre den med mindst mulig kraft og størst mulig respekt for personens integritet, bygget på principper hentet fra jiu-jitsu om at arbejde med kroppens bevægelser frem for imod dem.

Formålet er, at magtanvendelse altid er sidste udvej, ikke en rutinehandling, og at den, når den er nødvendig, udføres så nænsomt og kortvarigt som muligt.