Magtanvendelser
Her kan du læse om magtanvendelser, hvad det dækker over, og hvordan en forebyggende indsats kan være med til at reducere antallet af magtanvendelser.
Magtanvendelser er de situationer, hvor en fagperson griber fysisk ind over for en borger eller patient, ofte for at forhindre skade på personen selv eller andre. Målet er altid at bruge færrest mulige magtanvendelser, gennem en forebyggende og relationel tilgang. Når en magtanvendelse ikke kan undgås, er det afgørende, at den udføres med mindst mulig kraft og størst mulig respekt for personen.
Magtanvendelser er de situationer, hvor en fagperson fysisk griber ind over for en borger, patient eller elev, typisk for at forhindre, at personen skader sig selv eller andre. Magtanvendelser er reguleret af lovgivningen på flere områder og skal altid stå i et rimeligt forhold til situationen.
Værdien af at arbejde bevidst med at reducere antallet af magtanvendelser ligger i, at hver magtanvendelse er en indgriben i et menneskes integritet og autonomi. Jo bedre man er til at forebygge og deeskalere, desto færre situationer ender med, at det bliver nødvendigt at gribe fysisk ind.
Fokus på at reducere magtanvendelser er relevant på alle arbejdspladser, hvor der lovligt kan anvendes magt, herunder dele af pleje og omsorg, socialpsykiatrien og visse dele af skoleområdet, hvor personalet har ansvar for at forebygge skade.
Det handler om at sætte tidligt ind med kendskab til den enkelte, deeskaleringsteknikker og en relationel tilgang, så uro og modstand mødes, før situationen udvikler sig til et punkt, hvor magtanvendelse bliver nødvendig. Systematisk registrering af episoder bruges til at identificere mønstre, der kan forebygges fremadrettet.
I pleje og omsorg handler forebyggelse ofte om at tilrettelægge plejen, så den tager hensyn til borgerens vaner og reaktionsmønstre. I socialpsykiatrien handler det om at kende borgerens tidlige signaler og gribe ind med dialog og ro, længe før situationen når et kritisk punkt.
Durewall-metoden® har som eksplicit mål at reducere behovet for magtanvendelser, gennem tidlig opmærksomhed, deeskalering og en relationel tilgang, der møder mennesket, før situationen eskalerer.
Når en magtanvendelse alligevel bliver nødvendig, lærer metoden fagpersoner at udføre den med mindst mulig kraft og størst mulig respekt for personens integritet, bygget på principper hentet fra jiu-jitsu om at arbejde med kroppens bevægelser frem for imod dem.
Formålet er, at magtanvendelse altid er sidste udvej, ikke en rutinehandling, og at den, når den er nødvendig, udføres så nænsomt og kortvarigt som muligt.
En magtanvendelse er en situation, hvor en fagperson fysisk griber ind over for en borger, patient eller elev, typisk for at forhindre skade på personen selv eller andre. Magtanvendelser er reguleret af lovgivningen og skal stå i et rimeligt forhold til situationen.
Man forebygger dem ved at sætte tidligt ind med kendskab til den enkelte, deeskaleringsteknikker og en relationel tilgang. Jo bedre man er til at møde uro tidligt, desto sjældnere bliver fysisk indgriben nødvendig.
Det er vigtigt, fordi hver magtanvendelse er en indgriben i et menneskes integritet og autonomi. Færre magtanvendelser betyder større tryghed og respekt for det enkelte menneske, samtidig med at det forbedrer arbejdsmiljøet for personalet.
Den udføres mest skånsomt ved at bruge mindst mulig kraft og arbejde med personens egen bevægelse frem for imod den. Målet er altid, at indgrebet er så kortvarigt og respektfuldt som muligt, og kun bruges, når det er nødvendigt.