Konfliktmønstre

Hvad er konfliktmønstre?

Konfliktmønstre er de gentagne forløb og dynamikker, der ofte går forud for en konfliktsituation. Det kan være bestemte tidspunkter på dagen, situationer, ord eller handlinger, der gentagne gange udløser uro eller modstand hos en person. Mønstrene viser sig, når man ser flere episoder i sammenhæng frem for som enkeltstående hændelser.

Ved at kortlægge konfliktmønstre får fagpersoner et redskab til at forstå, hvad der reelt ligger bag en konflikt, i stedet for kun at reagere på selve episoden. Værdien ligger i muligheden for at handle forebyggende, tilpasse tilgangen til den enkelte person og skabe en mere tryg og forudsigelig hverdag, både for borgeren eller patienten og for personalet.

Konfliktmønstre kan være individuelle, hvor de knytter sig til en bestemt person og dennes reaktionsmønstre, eller de kan være mere systemiske og opstå som følge af rammer, bemanding eller organisering af en arbejdsdag. Begge typer mønstre er værd at kende, fordi de peger på forskellige former for forebyggelse: den individuelle tilgang handler om at tilpasse mødet med den enkelte, mens den systemiske tilgang handler om at justere rammerne omkring alle.

Sådan opstår og bruges konfliktmønstre

Konfliktmønstre bliver først synlige, når man ser flere episoder i sammenhæng, og de kan bruges aktivt til at forstå og forebygge konflikter i mange faglige sammenhænge.

Mønstrene findes i stort set alle faglige sammenhænge, hvor mennesker mødes gentagne gange, fra plejehjem og bosteder til klasseværelser og akutmodtagelser. Det, der gør mønstrene værdifulde, er ikke den enkelte episode, men det samlede billede, der tegner sig, når flere episoder ses i sammenhæng over tid.

Mønstre viser sig typisk, når de samme typer situationer gentager sig, for eksempel ved bestemte tider på dagen, i forbindelse med specifikke opgaver, eller når en person gentagne gange reagerer på samme måde i lignende situationer.

Mønstrene kan også vise sig i relationen mellem to bestemte personer, hvor bestemte kombinationer af personale og borger eller elev gentagne gange fører til friktion, selvom samme situation forløber uden problemer med andre. Det gør det vigtigt at se på både situationen og relationerne omkring den, når man leder efter mønstre.

Fra episode til mønster i praksis

Det kræver systematisk registrering at gøre mønstre synlige: tid, sted, involverede og hændelsesforløb. Når mønstret er identificeret, kan personalet justere tilgangen, fjerne kendte udløsere, hvor det er muligt, og møde personen mere forebyggende næste gang.

Det er ofte en god idé at inddrage flere kolleger i arbejdet med at genkende mønstre, da forskellige medarbejdere kan have observeret forskellige dele af forløbet. En fælles registrering og en fast rutine for at tale om episoder bagefter gør det lettere at se mønstre, der ellers kunne forblive usynlige for den enkelte medarbejder.

I socialpsykiatrien bruges analyse af konfliktmønstre til at forstå sammenhængen mellem en borgers trivsel, dagsform og adfærd, så hverdagen kan tilrettelægges, så kendte udløsere undgås eller håndteres roligere, og så personalet kan handle mere ensartet på tværs af vagter. I pleje og omsorg bruges mønstrene til at forstå, hvornår og hvorfor en borger reagerer med uro eller modstand, for eksempel i forbindelse med personlig pleje, så plejen kan tilrettelægges mere skånsomt og eventuelt fordeles på tidspunkter, hvor borgeren er mere rolig. I skoler bruges konfliktmønstre til at forstå, hvilke situationer der ofte udløser konflikter mellem elever, eller mellem elev og voksen, så undervisning, pauser og struktur kan tilpasses for at forebygge gentagne episoder.

Hvordan arbejder Durewall Instituttet med konfliktmønstre?

I Durewall-metoden® er udgangspunktet, at der altid går noget forud for en konflikt. Derfor er analyse af konfliktmønstre en central del af arbejdet, både i undervisning og i praksis, fordi det giver fagpersoner mulighed for at handle forebyggende frem for kun at reagere, når konflikten allerede er opstået.

Metoden lærer fagpersoner at se episoder i sammenhæng, genkende tidlige tegn og forstå de bagvedliggende årsager til uro og modstand. Tilgangen bygger på respekt for det enkelte menneske og på at arbejde med personen frem for imod, hvilket kræver en grundig forståelse af de mønstre, der gentager sig.

Formålet er at skabe et fælles fagligt sprog om konflikter, så personalet kan handle ensartet og roligt, mindske brugen af magt og skabe større tryghed for både borgere, patienter og medarbejdere.

I praksis trænes fagpersoner i at bruge en fast systematik til at beskrive episoder, så det bliver muligt at sammenligne dem over tid og se, om der tegner sig et mønster. Denne systematik er tæt koblet til metodens fokus på, hvad der går forud for en konflikt, og giver personalet et konkret redskab til at omsætte viden om mønstre til handling i hverdagen, i stedet for at mønstrene blot bliver en fornemmelse, ingen taler højt om.