Bostedet Landsbyen Sølunds boenhed 20 tog kampen op mod magtanvendelser og en voksende forråelse med en altomfavnende kulturændring. Et vigtigt værktøj i den kamp blev Durewall Metoden: Nænsom Nødværge ®.
For fem år siden var Landsbyen Sølunds boenhed 20 en boform og et aktivitetstilbud for mennesker med betydeligt og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau i Skanderborg.
Her var forråelsens skygger i al ubemærkethed flyttet ind, og hen over årene var medarbejdernes empati og evne til at drage omsorg for bostedets udadreagerende borgere blevet udslidt. Sådan havde det nok stadig set ud, hvis ikke den nytiltrådte faglige leder Ulrik Mørch Rasmussen, sammen med Triogruppen og sin ledelse, havde besluttet sig for at tage kampen op som en del af en styrket faglighed. Og særligt én beboers historie blev en milepæl i mørket.
Den store dreng og hans kamp med bæltefikseringen
Når man er 3 år og går i børnehave, er der mange ting man ikke forstår. Og selvom man for det meste er glad, synes man af og til, at verden og de voksne er uretfærdige. Når det sker, og livet bliver for meget at rumme, kommer frustrationerne ofte til udtryk ved at smide med skovlen i sandkassen. Heldigvis er der i en børnehave altid en pædagog, der trøster, og som med omsorg hjælper det lille oprørte sind.
Sådan endte historien som oftest dog ikke for en udviklingshæmmet Sølund-beboer, der med en kognitiv udvikling som en 3-årig, angst, OCD og 100 kilo fordelt på to meter, var for stor en mundfuld for det utrænede personale. Det faktum stod hurtigt klart for Ulrik Mørch Rasmussen.
Resultatet blev smadrede møbler og skader på personalet. Og gennem en kombination af faglig rådvildhed og et tiltagende forrået miljø, endte hverdagen ofte med private vagter og bæltefiksering i op til 18 timer i døgnet. Den store ’dreng’ måtte leve under bæltet, fordi hans omsorgsgivere ikke kunne rumme ham på andre måder, og ikke vidste, hvordan de skulle håndtere ham.
Man kunne nu foranlediges til at tænke: hvorfor begyndte de overhovedet at bruge så kontroversielt et værktøj som bæltefiksering i første omgang?
Svaret er, at det gjorde man ikke på Sølund. Beboeren var allerede vant til bæltet, da han flyttede ind. Og hen ad vejen blev bæltet derfor ikke kun et værktøj for personalet – og måske den nemmeste løsning når borgeren blev udadreagerende – det var også over tid gået hen og blevet en slags sutteklud for beboeren. Det havde han tidligere lært, det var en løsning han kendte, og derfor bad han ofte selv om at blive fikseret. Den nye ledelse havde dog andre tanker, da bæltefiksering ikke indgår i Sølunds faglige fundament. Man besluttede derfor at påbegynde et projekt, der skulle få borgeren ud af bæltet.
En af løsningerne på udfordringerne blev Durewall metoden, Nænsom Nødværge ®. Og det var der flere årsager til.
Derfor valgte Sølund at samarbejde med Durewall Instituttet
Ulrik Mørch Rasmussen, og administrerende direktør i Durewall Instituttet Karina Mammen mødte hinanden på en ledermesse, hvor Durewall Instituttet havde en stand. Her fik Ulrik Mørch Rasmussen øjnene op for mulighederne med Nænsom Nødværge ®. Durewall Metoden opfyldte nemlig de tre vigtigste kriterier i hans opgør med forråelsen på Sølund:
- en pædagogisk og konfliktforebyggende tilgang til borgerne.
- konfliktnedtrapning
- konflikthåndtering med fokus på at kunne tage vare på sig selv og borgeren under udadreagerende adfærd uden at gøre skade.
Selv udtaler Ulrik Mørch Rasmussen:
I dag har Landsbyen Sølunds boenhed 20 to fastansatte Durewall Instruktører, hvoraf en også fungerer som AMR i hverdagen. Og i tæt samarbejde med Ulrik Mørch Rasmussen, udgør de et vigtigt element i Sølunds boenhed 20’s nye kultur og pædagogiske tilgang til borgerne.
Fordelene ved at uddanne in-house instruktører i Nænsom Nødværge ®
At investere i uddannelse af egne medarbejdere i Nænsom Nødværge ® bringer flere fordele med sig. For det første sikrer det, at metoden og dens principper bliver en integreret del af hverdagen, da instruktørerne har en dybdegående forståelse for institutionens specifikke udfordringer og kultur. Dette gør undervisningen mere skræddersyet og relevant for resten af teamet.
For det andet kan interne instruktører hurtigt reagere på ændringer eller nye udfordringer, som institutionen måtte stå overfor, ved at tilpasse træningen eller give specifik vejledning i realtid. Dette styrker ikke kun den generelle kompetence blandt medarbejderne, men også fleksibiliteten og responstiden i vanskelige situationer.
Endelig giver det økonomisk mening. Selvom der er en oprindelig investering i at få medarbejdere certificeret som instruktører, spares der på den lange bane ved at reducere omkostningerne forbundet med eksterne træningssessioner og konsulenter. Institutionen får derved en mere bæredygtig og effektiv tilgang til fortsat faglig udvikling.
Hvad gjorde man anderledes med Nænsom Nødværge ®, og har dit fodtøj virkelig en betydning?
Hvordan ender man med at opsige kontrakten med sit vagtselskab og droppe bæltet, når denne praksis har været anset som det eneste der kunne fungere? Svaret kan nemt gøres kompliceret og akademisk. Men faktum er, at den korteste vej til reduceret magtanvendelse og udadreagerende adfærd starter hos os selv og vores egen indstilling og udstråling i mødet med borgeren.
I sagen fra Sølund blev de fleste af udfordringerne løst ved først og fremmest at skabe selvtillid og ro hos omsorgsgiveren. Den ro smittede af på borgeren. Her er fire konkrete ting, man i dag gør anderledes på Sølund – før og under mødet med beboeren.
Box breathing. Få styr på din egen uro med denne teknik og bliv rolig og fokuseret inden dit møde med en udadreagerende borger. Det smitter af på borgeren, og gør ham/hende mere rolige.
Afstandstilpasning: Afstand er en vigtig faktor for din egen sikkerhed og borgerens tryghed. Den rette afstand skaber ro hos dig, og derved også beboeren. Det er virkeligt så simpelt, hvis du ved hvordan.
Afstem dig selv: Hvor befinder du dig mentalt før mødet med borgeren? Er dit hovedet fyldt med angst og nervøsitet, og kan du ikke finde roen, bør en kollega måske tage over. Kan du finde ro, og overbevise dig selv om, at dette møde bliver positivt og godt, styrker du chancen for, at det sker – betragteligt. Her arbejder man ud fra en særlig model.
Fodtøj: Dit fodtøj er direkte relateret til, hvor hurtigt du kan bevæge dig, og hvordan du fremstår. Går du afslappet rundt i klip-klappere, eller tripper på stiletterne, er du sårbar, og du vil ubevidst fremstå mere usikker i en tilskarpet situation. Vær praktisk og benyt fodtøj der ikke hæmmer dine bevægelser. Det giver dig selv mere ro, fordi du fysisk er uhæmmet.
Ønsker du at vide mere om Nænsom Nødværge ®, og hvordan vores metode kan tilpasses din arbejdsplads, kan du kontakte os direkte på 26 20 31 03 eller gå ind på durewall.dk.
Er du interesseret i andre aspekter af historien, så er Sølunds Boenhed 20´s kamp mod forråelsen også beskrevet hos Socialpædagogen:
https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2023/06/farvel-til-forraaelsen/
https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2023/06/leder-tog-kampen-op-mod-forraaelse/
https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2023/06/kredsformand-alt-starter-med-erkendelse/
Podcast – Hvorfor bliver vi forråede -Socialpædagog Diana Diemer Rasmussen og psykolog Dorthe Birkmose: https://sl.dk/fagligtfokus/forrelse-del-1-hvorfor-bliver-vi-forrede/29229_fagblad/show