Kender du din egen rolle i en voldshændelse?

voldshændelse – diskussion læsetid 3 min. Det kan være enkelt at sidde i plenum, og tale om hvordan du skal agere på arbejdspladsen. Nemt, at diskutere sig frem til hvordan en kollega skulle have løst en opgave, der endte i en konflikt. Og det kan være nemt for pressen at dømme og pege fingre af en voldshændelse med bagklogskaben som både jury og hovedvidne. Det bliver straks mere kompliceret når vi selv står i situationen, og beslutningen skal træffes nu og her. I det efterfølgende vil jeg skitsere Durewall metodens 3-deling af et hændelsesforløb samt forsøge at skabe en dialog omkring emnet ud fra en virkelig hændelse der satte noget i gang hos mig. Jeg mener dog også, at spørgsmålet er for komplekst til at man med rimelighed kan tillade sig at påstå at man sidder inde med endegyldig visdom, og derfor er indlægget ydmygt ment som dialog-initierende frem for løsningsgivende. Håber derfor at du har lyst til at deltage på Facebook? Hvorledes ser du din egen rolle i en voldshændelse? Det er alment kendt blandt professionelt pleje – og omsorgspersonale, at en voldshændelse kan opstå ud af mange situationer når man arbejder med udad reagerende mennesker. Det er derfor vigtigt, at du forholder dig proaktivt til din egen rolle og gør dig nogle tanker omkring spørgsmålet. Måske arbejder du allerede med en empatisk tilgang til problematikken?  En fin metode jeg tit støder på ude hos vores kunder. Altså en hvordan ville du selv gerne behandles tilgang. Men hvad med aspekterne udover selve behandlingen? Hvordan takler du dem? For at adressere det spørgsmål, stiller vi hos Durewall vores kursister følgende spørgsmål:

Hvilke situationer skaber jeg som medarbejder verbalt og non-verbalt?

Derefter bruger vi en figur der deler voldshændelsen op i en  Før, Under og en Efter.
Figuren er et værktøj til bedre at kunne nedtrappe konflikter eller måske helt undgå dem.
Du har derfor som medarbejder mulighed for at foretage et aktivt valg om hvorvidt du trapper op eller trapper ned.

  1. Før er vores forebyggelse
  2. Under er hvordan vi får trappet en situation op eller ned
  3. Efter er den læring vi kan få efter en evt. voldshændelse
Durewall instituttet - voldshændelse cirkel

Lad dit efter blive dit før og undgå et under

Formålet med denne tilgang er at vores efter bliver til vores før ift. at forebygge næste gang.
Til at skitsere yderligere, vil jeg gerne dele et eksempel med dig fra den virkelige verden.

Under Kugledynen: En virkelig hændelse

Forestil dig en dement borger som går med ble og heldragt.
Vedkommende kan kun få en god nattesøvn, når personen ligger under en kugledyne.
Dynen skaber tryghed. Den gør den demensramte i stand til bedre at kunne fornemme egen krop, og være bevidst om kroppens grænser.

Er du der? Ser du mennesket? Føler du trygheden?

Forestil dig så hvad der sker, når du fjerner dynen og derved trygheden.
Det sker nemlig uvægerligt, at personalet skal skifte bleen om natten. Og for at kunne arbejde, fjernes dynen.
Borgeren blive bange.  Vred. Og i sin forvirring og afmagt slår vedkommende ud efter personalet,  og kradser dem gerne i øjne og ansigt hvis det er muligt.
Personalet ville gerne have hjælp til at beskytte sig i den pågældende situation, og spurgte vores instruktør hvad de skulle gøre for at holde hende nede og afværge situationen. Og her startede så diskussionen jeg gerne vil dele med jer alle. For med dette spørgsmål, hoppede vi faktisk direkte til Under fasen.

Styres du af rationale? Frygt? Hvilken tilgang og indgangsvinkel ville du bidrage med?

Og selvom vi alle ved, at forebyggelsen er vigtig så er man (måske drevet af frygt) pludselig hoppet ind i cirklens under område, og er måske kommet et skridt for langt. Og her mener vi fra Durewalls side, at man måske burde have startet et skridt længere tilbage.
Det blev under alle omstændigheder til en god dialog om, hvordan man i stedet kunne forebygge og altså starte under Før. Vi var helt enige om præmissen, nemlig at borgeren ligger under kugledynen fordi den skaber tryghed. Det er derfor logisk at slutte,  at hun bliver urolig når den fjernes i et snuptag.

Så langt så godt.

Vi talte om, at man jo kunne have kugledynen på den ene halvdel af kroppen mens man skiftede bleen sådan at ikke hele kroppen blev bar på engang. Og derved kun fjernede noget af trygheden.
Set i bakspejlet var det en logisk løsning, men i nuet hvor man føler sig truet og afmægtig, er det ikke altid logisk.
Der vil man måske gerne bare have det overstået hurtigst muligt, og måske sigter man blot efter at forkorte borgerens lidelser mest muligt.
Men er det hensigtsmæssigt? Behøver der at være en lidelse forbundet med bleskiftet? Er den uundgåelig?

Der er så vidt jeg kan se også andre muligheder. Og jeg får lyst til at spørge dig som læser:

Hvad ville du gøre for at undgå kradsesituationen?

Del gerne herunder til relevante parter.
Håbet er, at vi alle kan blive lidt klogere,  og få nuanceret vores tilgang til disse situationer.
Måske har du selv nogle situationer som virker indviklede hos dig men som du i virkeligheden sagtens ville kunne løse når du får taget en dyb vejrtrækning og debatteret med dine kollegaer.

Tak fordi du læste med og rigtig god weekend.

Karina Mammen.

Modtag vores nyhedsbrev

* Påkrævet felter

Ved at klikke på send knappen, accepterer du samtidig vores Persondatapolitik.

Vi anvender MailChimp som marketing platform. Læs mere om Mailchimp's Persondatapolitik her.