Hvilke situationer skaber jeg som medarbejder verbalt og non-verbalt?
Derefter bruger vi en figur der deler voldshændelsen op i en Før, Under og en Efter.
Figuren er et værktøj til bedre at kunne nedtrappe konflikter eller måske helt undgå dem.
Du har derfor som medarbejder mulighed for at foretage et aktivt valg om hvorvidt du trapper op eller trapper ned.
- Før er vores forebyggelse
- Under er hvordan vi får trappet en situation op eller ned
- Efter er den læring vi kan få efter en evt. voldshændelse
Lad dit efter blive dit før og undgå et under
Formålet med denne tilgang er at vores efter bliver til vores før ift. at forebygge næste gang.
Til at skitsere yderligere, vil jeg gerne dele et eksempel med dig fra den virkelige verden.
Under Kugledynen: En virkelig hændelse
Forestil dig en dement borger som går med ble og heldragt.
Vedkommende kan kun få en god nattesøvn, når personen ligger under en kugledyne.
Dynen skaber tryghed. Den gør den demensramte i stand til bedre at kunne fornemme egen krop, og være bevidst om kroppens grænser.
Er du der? Ser du mennesket? Føler du trygheden?
Forestil dig så hvad der sker, når du fjerner dynen og derved trygheden.
Det sker nemlig uvægerligt, at personalet skal skifte bleen om natten. Og for at kunne arbejde, fjernes dynen.
Borgeren blive bange. Vred. Og i sin forvirring og afmagt slår vedkommende ud efter personalet, og kradser dem gerne i øjne og ansigt hvis det er muligt.
Personalet ville gerne have hjælp til at beskytte sig i den pågældende situation, og spurgte vores instruktør hvad de skulle gøre for at holde hende nede og afværge situationen. Og her startede så diskussionen jeg gerne vil dele med jer alle. For med dette spørgsmål, hoppede vi faktisk direkte til Under fasen.
Styres du af rationale? Frygt? Hvilken tilgang og indgangsvinkel ville du bidrage med?
Og selvom vi alle ved, at forebyggelsen er vigtig så er man (måske drevet af frygt) pludselig hoppet ind i cirklens under område, og er måske kommet et skridt for langt. Og her mener vi fra Durewalls side, at man måske burde have startet et skridt længere tilbage.
Det blev under alle omstændigheder til en god dialog om, hvordan man i stedet kunne forebygge og altså starte under Før. Vi var helt enige om præmissen, nemlig at borgeren ligger under kugledynen fordi den skaber tryghed. Det er derfor logisk at slutte, at hun bliver urolig når den fjernes i et snuptag.
Så langt så godt.
Vi talte om, at man jo kunne have kugledynen på den ene halvdel af kroppen mens man skiftede bleen sådan at ikke hele kroppen blev bar på engang. Og derved kun fjernede noget af trygheden.
Set i bakspejlet var det en logisk løsning, men i nuet hvor man føler sig truet og afmægtig, er det ikke altid logisk.
Der vil man måske gerne bare have det overstået hurtigst muligt, og måske sigter man blot efter at forkorte borgerens lidelser mest muligt.
Men er det hensigtsmæssigt? Behøver der at være en lidelse forbundet med bleskiftet? Er den uundgåelig?
Der er så vidt jeg kan se også andre muligheder. Og jeg får lyst til at spørge dig som læser:
Hvad ville du gøre for at undgå kradsesituationen?
Del gerne herunder til relevante parter.
Håbet er, at vi alle kan blive lidt klogere, og få nuanceret vores tilgang til disse situationer.
Måske har du selv nogle situationer som virker indviklede hos dig men som du i virkeligheden sagtens ville kunne løse når du får taget en dyb vejrtrækning og debatteret med dine kollegaer.
Tak fordi du læste med og rigtig god weekend.
Karina Mammen.